Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8 MAGNUS ERLINGSSØN
lod til den Ende Bøkesuden og en Femtensesse fuldstændigt udruste og bemande.
Mandskabet knurrede herover, thi der blæste en haardnakket Søndenvind, mod
hvilken de gruede for at ro, og de ytrede at Erling gjerne kunde have spart sig
denne Rejse, da han intet havde paa Thinget at bestille. Uden at ænse dette,
lod han Mandagen i Gagndagene (10de Mai) efter Messen blæse til Indskibning,
under Straf paa Liv eller Lemmer for enhver af de indskrevne, der ej indfandt
sig: han vilde nemlig, hed det, lægge ud fra Byen strax efter Noon. Der blev
dog ej af nogen Udsejling førend Tirsdag Morgen tidligt. Da først var alt Mand
skabet samlet Og ordnet. De roede ud til Biskopshavn, en Fjerdingsvej nordenfor
Bergen. Her sagde han til sine Mænd: «jeg hører saa megen Knurr iblandt Eder,
fordi I skulle ro mod Vinden. Sætter derfor Masten op, og lad os see, hvor hurtigt
Snekken gaar under Sejl!» Det skede, og nu gik Farten nordefter for strygende
Medbør hele Tirsdagen og den paafølgende Onsdag (d. 12te), saa at de allerede
om Natten mellem denne og Thorsdagen (Christi Himmelfartsdag) sejlede ind
om Agdenes. Der traf de mange andre Fartøjer, større eller mindre, med Folk,
der agtede sig ind til Byen for Festens Skyld. Blandt denne Mængde Sejl lagde
man ikke synderligt Mærke til Langskibene, og Erling kom saaledes ganske uventet
og übemerket op i Elven, just som der blev sunget Ottesang oppe i Christkirken.
Han fik snart Nys om, at Alf Rode ikke var i Kirken, men endnu sad hjemme
og dråk med sine Mænd. Did ilede han da først med en Skare Bevæbnede, kom
aldeles uforvarende over Alf, og dræbte ham med de fleste af de tilstedeværende.
Siden gik han omkring og ransagede i andre Gaarde efter Fiender. Man traf
nogle faa, der bleve dræbte; de fleste vare i Kirke. Nogle reddede sig ved Flugten.
Endnu den samme Morgen lod Erling blæse til Ørething, hvor en Mængde Folk
indfandt sig. Her anklagede han Thrønderne reent ud for Landraad og mordisk
Anslag mod Kongen og ham selv, og nævnte som Hovedmænd den oven om
talte Baard Standhale saavel som en Paal Andressøn og en anden mægtig Mand,
kaldet Rasse-Baard, der paa den Tid var Gjaldkere i Byen1, foruden flere Andre.
De anklagede erklærede Beskyldningerne for falske, og Rasse-Baard, en meget
veltalende Mand, forsvarede sig og de øvrige i et længere Foredrag, der sluttede
med, at Erling nok skulde komme til kort, naar de med Vidner og Ed godtgjorde
sin Uskyldighed. Da bød Erling sin Kapellan træde frem. Han gjorde saa, og
holdt en heel Deel Breve, forsynede med Indsegl, i Vejret, idet han spurgte om
Thrønderne kjendte sine Indsegl igjen. Brevene, de selvsamme, som de danske
1 Saaledes maa vel Ordene hann haf&i J>a bæjarbygß forklares. Disse Ord findes for Resten ikke i
Fagrskinna, der heller ikke nævner Baard Standhale og Paal Andreseøn, men hvis Beretning ellers i alt
dette er fulgt som den sandsynligste.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
