Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1165. THRØNDERNES STEMPLINGER STRAFFEDE 9
Sendebud havde faaet, bleve oplæste, og de indeholdt alle, at Thrønderne for
enede sig om at dræbe Kongen og Erling, hvis de saa sit Snit dertil. Erling tog
derpaa igjen Ordet, og sagde: «du forsikrede nys din Uskyld, Rasse-Baard, idet
du slog dig for Brystet; men af dit Bryst udgik dog aller først disse Raad!» Baard
kunde ikke længer sige noget til sit Forsvar, men faldt aldeles til Fode paa Naade
og Unaade, med disse Ord: «Dengang, Herre, var jeg ør i Hovedet, men angrer
det nu: alt staar nu i Guds og Eders Vold». De øvrige havde ligeledes ingen anden
Udvej end at voldgive hele Sagen übetinget til Erlings Dom. Og da Skaansomhed
just ikke hørte til hans Egenskaber, maatte de fleste betale overvættes store
Pengesummer, og Alf Rode tilligemed de andre dræbte bleve dømte ugilde. Derpaa
vendte han i Hast tilbage til Bergen. Thrønderne, tagne ved Overraskelse, vare
vel blevne straffede og tildeels ydmygede, men desto mere steg deres Had til
ham, og det vilde neppe engang have været raadeligt for ham at opholde sig
længere iblandt dem1.
Efter en Beretning, der tillige gjengives af Snorre Sturlassøn, skulde den hele
foregivne Budsending fra Danmark være et listigt Spil af Erling, for at opstille
en Snare for de af ham mistænkte throndhjemske Høvdinger; Sendebudene skulle
have været udsendte af ham selv, og siden have ledsaget ham paa Rejsen til
Nidaros, hvor de paa hans Bud skulle have traadt frem paa Thinget og gjen
taget Ord for Ord, hvad enhver af Høvdingerne, navnlig Rasse-Baard, skulde
have sagt2 . Men den ældste Beretning, der næsten maa ansees samtidig med
Begivenheden3, indeholder intet herom, og den ligeledes samtidige Saxo siger
udtrykkeligt, at Valdemar ved et «hemmeligt Gesandskab» følte sig for hos Nord
mændene, og, da han erfoor at Stemningen var gunstig for ham, strax tiltraadte
sit Tog til Norge4. Det rimeligste er derfor, at hine danske Mænd virkelig vare
udsendte af Valdemar, men at enkelte af dem ere blevne opsnappede paa Tilbage
1 Af Fagrskinnas Ytringer fremgaar det tydeligt, at han skyndte sig tilbage førend Thrønderne kom
til Besindelse efter Overraskelsen.
1 Magnus Erlingssøns Saga i Hrokkinskinna Cap. 16—17; Snorre Cap. 23—26. Denne Beretning lægger
ogsaa en særskilt Bebrejdelse til Rasse-Baard i en af de Danskes Mund, der skulde have sagt: «saaledes
talte du, Rasse-Baard, og slog dig for Brystet: fra dette Bryst kom aller først alle disse Raad». Det er
imidlertid vanskeligt at skjønne, hvorledes Baard skulde komme til at ytre disse Ord for Udsendingerne,
derimod har han aabenbart, da Beskyldningen blev fremsat, først slaaet sig for Brystet og anstillet sig
ganske uskyldig, men Erling siden spottet derover, da Beviserne mod ham vare fremlagte.
s Nemlig i Fagrskinna, Cap. 272. Denne har vistnok her, som ellers, paa det nærmeste stemmet med
Morkinskinna, hvis oprindelige Text maa antages samtidig med disse Begivenheder, men hvor de Blade,
der indeholdt Beretningen derom, nu ere tabte. Fagrskinna viser sig overhoved her, hvor der i Sagaerne
hersker megen Forvirring, rimeligere og mere stemmende med Saxo, end de større Kongesagaer, som det
i det følgende vil sees.
4 Saxo, S. 793.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
