- Project Runeberg -  Det norske folks historie / VII /
12

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

MAGNUS ERLINGSSØN
12
fuldfærdigt1 . Men hvor hurtigt man end i hine Dage kunde bygge et Skib, er
det dog aabenbart, at den Flaade af nye Skibe, som saaledes tilvejebragtes, ej
kunde komme istand førend henimod Sommerens Ende, da Valdemar for længe
siden var hjemme, og da der neppe længer kunde være Tale om at foretage et
Tog til Danmark. Erling gav derfor Ledingshæren Hjemlov, da han kom til
Lindesnes, og her fik høre at Danehæren allerede var borte. Vore Sagaer fejle
aabenbart, naar de lade Erling med en Deel Lendermænd umiddelbart derfra
sejle over til Jylland, og der endnu finde en Deel af Valdemars Flaade samlet.
Dette Tog foregik, som det i det følgende vil sees, først to Aar senere. Erling
selv begav sig til sit Hjem, enten i Bergen eller paa Stødle, idet han vel troede
den Fare, der truede Viken, for det første afværget*.
1 Fagrskinna, Cap. 273. Magnus Erlingssøns Saga Cap. 18, Snorre Cap. 27.
1 Ved dette Tidspunkt begynder Kongesagaemes Beretninger for de følgende fem Aar, indtil Freds-
slutningen med Danmark, at blive saa forvirrede og ufuldstændige, og deres Ordning af de faa Begiven-
heder, som fortælles, saa stridende mod den rette Tidsregning, at man alene kan finde Rede deri ved
at tåge andre Kildeskrifter, fornemmelig Saxo og Sturlungasaga, til Hjelp. Det er derfor her det mest
passende Sted, i Korthed at paapege Kongesagaemes Vildfarelser, og antyde Maaden, hvorpaa de maa
berigtiges.
Magnus Erlingssøns Saga i Hryggjarstykke og hos Snorre omtale, som oven anført, strax efter
Kroningen 1164 Kong Valdemars Gesandtskab til Erling og dennes Besøg i Viken samme Aars Høst,
samt derefter de danske Sendebuds Ankomst til Throndhjem den følgende Vinter (1164—65), Erlings
Besøg der og Forhandlinger med Thrønderne ved Christi Himmelfarts Tid (1165) og Valdemars Tog
til Viken samme Aar. Hidtil er alt rigtigt. I samme Orden, men med nogle faa Afvigelser, fortælles
de samme Begivenheder i Fagrskinna. I begge Sagaer tales derpaa om Ledingen, som Erling udskrev,
og som han gav Hjemlov, da han ved Lindesnes fik høre at Valdemar allerede var borte. Ogsaa dette
er rigtigt. Thi at denne Leding, med paafølgende Hjemlov, maa staa i Forbindelse med et af Valdemars
Tog til Norge, er klart, og at dette ej kan være hans andet Tog, sees af de Begivenheder, som da
forefaldt, hvorom mere i det følgende. Men her begynder Forvirringen. Begge Sagabearbejdeiser lade
Erling umiddelbart fra Lindesnes gjøre Toget til Jylland og holde Slaget ved Dyrsaa, hvilket de følgelig
henføre til Aaret 1165. Derfra lade de Erling strax vende tilbage til Norge, og den udførligere Bearbej-
delse siger nu, at der en Tidlang (um hris) var Ufred mellem Danmark og Norge, Fagrskinna, hvad
der omtrent kommer ud paa det samme, at Kong Valdemar forbød al Skibsfart mellem Danmark og
Viken, hvilket Vikverjerne ej kunde udholde. Men endnu samme Høst (1165) lader den udførlige Bearbej-
delse Fru Christina gjøre hiin Rejse til Danmark for at mægle Fred, som vi omtale nedenfor, S. 26,
og opholde sig der om Vintren (1165—1166); den følgende Vaar (1166) lader den Erling drage til Dane-
kongen, opholde sig hos ham en Stund, slutte Fred, og drage hjem. Under hans Ophold i Danmark,
heder det videre, begyndte Hettesveinernes Opstand; Erling begav sig til Viken og opholdt sig der om
Vintren; den følgende Kyndelmesse (Febr. 1167) skede Overfaldet ved Rydjøkel; Sommeren (1167)
opholdt han sig i Viken, mest ombord paa Skibene (Cap. 24, Snorre 38); endnu en Vinter forløb, hvor
der ej tales om hvad Erling tog sig til (1167—68), men om Vaaren (1168) drog han øster til Viken,
og slog Olaf ved Stanger, hvorefter Flokken opløste sig, og Olaf flygtede til Danmark. Fagrskinna (Cap.
273 276) nævner intet om Fru Christinas Rejse, men fortæller kun, uden nogen nærmere Tidsangivelse,
at Vikverjerne opfordrede Erling til at slutte Fred, og at han begav sig til Kong Valdemar, hos hvem
han opholdt sig hele Vintren, hvorpaa Freden sluttedes den følgende Vaar. Derpaa, ligeledes uden Tids-
angivelse, fortælles der om Hettesveinernes Opstand, Erlings Ophold i Viken den følgende Vinter, Kampen
ved Rydjøkel den paafølgende Kyndelmesse, og derpaa, fremdeles uden nærmere Tidsangivelse, end at
det skede «noget senere», om Slaget ved Stanger og Olafs Flugt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:44:08 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/7/0030.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free