Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1166. SLAG VED RYDJØKEL 15
Mænd sluttede sig; de droge sig op til Marker og derfra til Oplandene, hvor Olaf
skal have faaet Kongenavn. De bleve snart temmelig mandsterke, men vovede
sig dog ikke ned til Kysten, da Lendermændene og Kjøbstædernes Befalingsmænd
vare ivrige Tilhængere af Magnus. I det hele taget synes Flokken kun at have
bevæget sig i en snæver Kreds.
Da Erling fik Efterretning om denne Opstand, traf han først og fremst For
holdsregler til at sikre Kjøbstaden og Skibene for det Tilfælde, at Oprørsflokken
skulde vove at angribe dem. Ud paa Sommeren begav han sig selv til Viken1, og
tilbragte nogen Tid ombord paa sine Skibe, snart for det meste, som det synes,
krydsende mellem Oslo og Tunsberg, i hvilke Byer han ogsaa af og til opholdt sig.
At Opstanden betragtedes som temmelig farlig, kan man slutte deraf, at da den
tidligere omtalte Islænding Are Thorgeirssøn, Hvamm-Sturlas Svoger, der efter
sin Broder Thorvards udtrykkelige Paalæg havde taget Tjeneste hos det Parti,
der hevnede Kong Inges Død, altsaa hos Erling og Magnus8, om Vaaren 1166
gjorde sit Skib rede for at rejse hjem til Island, maatte han høre meget ilde, fordi
han vilde forlade sin Herre just paa en Tid, da denne havde Ufred i Vente og kunde
trænge til saa mange tapre Mænd som muligt. Den brave Are kunde ikke taale
at høre disse Bebrejdelser, men lod sine Sager bringe fra Borde og sluttede sig
atter til Hirden, medens hans Broder, Presten Ingemund, med flere Islændinger
sejlede hjem paa hans Skib. Ud paa Høsten begav Erling sig til Oslo, hvor han
agtede at tilbringe Vintren. Imidlertid lod han altid holde Øje med Oprørsflokken
oppe i Landet, og gjorde selv tilhgemed Orm Kongsbroder, som det synes, flere
Strejftog for at opsøge og adsplitte den. Paa et af disse Tog var han og hans Mænd
paa et hængende Håar blevne Offer for et lumskt Forræderi. De opholdt sig just
i Nærheden af Sudreim, strax nordenfor Øyeren, da Presten paa Stedet indbød
dem til sig paa sin Gaard RydjøheP strax ved Kirken. Det var strax før Alle
1 Saaledes Sturl. Saga I. Side 111. Man seer heraf, at Erling havde opholdt sig om Vaaren og Vintren
forud etsteds paa Vestkanten; da man nu af Kongesagaerne erfarer, at han de foregaaende Vintre op-
holdt sig i Bergen, og at dette var at ansee som hans sædvanlige Vinterresidents, maa man ogsaa antage
det samme for Vintren 1165—66, som overhoved for enhver Vinter, hvor det ej udtrykkeligt siges at
han opholdt sig andensteds.
a Se ovenfor B. IV. S. 320, og 368—370.
• Om Beliggenheden af Rydjøkel nævne Sagaerne intet; det heder kun at det laa etsteds i Nær-
heden af et Vand; kun nogle Haandskrifter af Snorre kalde dette Vand «Væneren i Sverige», et nyt
Exempel paa, hvorledes de ældre Afskrivere eller Bearbejdere af Sagaerne forvexlede de større Indsøer
i det indre af Norge og Sverige med hinanden, se f. Ex. B.IV. S. 302, hvor det er paapeget, at «Mjøsen»
etsteds sættes for «Siljan», paa et andet Sted for «Tyrifjorden». Ligeledes forvexles maaskee Rands-
fjorden med Øyeren i Beretningen om Olaf Tryggvessøns Fødsel. At Rydjøkel ikke kan ligge saa meget
langt fra Oslo, viser den hele Beretning, og Munthe har i Anm. til Aalls Snorre, 11. S. 205, paaviist
at den ej kan være nogen anden Gaard end den i Diplomer fra 14de Aarhundrede og Biskop Eysteins
Jordebog (fol. 123 a.) forekommende Rjodokul ganske nær ved Sudreim (Sørum) og nu maaskee forenet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
