Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MAGNUS ERLINGSSØN
20
sjælandske Krigere, og forsvarede Kysten saa godt, at Nordmændene ingensteds
kunde gjøre Landgang. Absalon, fortæller Saxo, vidste at Nordmændene vare
udmerkede Bueskytter, men for at vise, hvor lidet han frygtede dem, stillede han
sig paa Stranden selv femtende, og blev staaende der, uagtet der fra de norske
Skibe kom Baade, fulde af Bueskytter, imod ham. Disse sendte ham og endeel
Pile, men uden at treffe, da Søgangen hindrede dem i at tåge ordentligt Sigte,
og de maatte under Danernes Latter vende tilbage til deres Skibe. Kort efter kom
der nogle Nordmænd i Land for at tale med Absalon, efter tilsagt Trygd paa begge
Sider, men de vilde snart bort igjen, uagtet han bad dem at bie længer, og de vare
ej at overtale hertil, førend Absalon havde lovet at han hverken til Lands eller
Vands vilde svige dem. Sandsynligviis har der da været et og andet i Absalons
og hans Mamds Fremfærd, som forekom Nordmændene mistænkeligt, men hvorom
Saxo tier. Ellers skjønnes det vanskeligt, hvortil de fornyede Tilsagn om Trygd
skulde behøves. Det afgjordes, at Erling og Absalon Dagen efter skulde mødes
med et lige Antal Folk og lige Vaaben paa begge Sider. Erling kom, men Absalon
merkede, at han havde een Mand flere, og satte ham alvorligt til Rette derfor.
«Det forundrer mig», sagde han, «at du, som er saa gammel og har prøvet saa meget,
ikke er saa klog, som du er gammel til, men kommer mandsterkere end Aftalen
var, og giver os derved Anledning til at bryde Freden, uagtet vi, der ere til Hest,
let kunde overvælde Eder, der komme til Baads. Hvis vi ikke vare desto ærligere,
kunde du lettelig med dit Liv komme til at bøde for at du har brudt Aftalen».
Erling, heder det, blev baade skamfuld og bange, og da han ved et Blik paa sit
Følge havde overbeviist sig om at Absalon havde Ret, gav han sig til at skjende
paa en af dem, der, som han sagde, uden Tilladelse havde fulgt med, og gjorde
siden mange Undskyldninger. Han anholdt nu om Tilladelse til at hente Fersk
vand, da hans Folk lede af Tørst; det blev ham tilstaaet, hvilket han betragtede
som en stor Velgjerning, og skyndte sig at tiltræde Tilbagerejsen, glad over at
være sluppen uskad fra Danmark. Saaledes fortæller Saxo om dette Møde, og
hvorvel Beretningen i Hovedsagen kan forholde sig rigtig, maa han dog have
udeladt flere væsentlige Biomstændigheder, der kunne forklare, hvad der nu er
vanskeligt at forståa, nemlig hvorledes det gik til, at Absalon viste sig saa føjelig
mod Fiender, der havde havt til Hensigt at støde hans Konge fra Tronen, og som
nu, belæssede med Bytte fra det plyndrede Grindhøg, vistnok havde tiltænkt Kjø
benhavn den samme Skjæbne, om Lejlighed dertil havde været. Man maa der
for antage, hvad der ogsaa i sig selv er rimeligt, at Absalon neppe har foragtet
Nordmændene saa meget som Saxo siger, og som han selv maaskee har givet sig
Mine af for sine Folk, men at han har frygtet et alvorligt Angreb af dem, og derfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
