Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1167. KRIG MED DANMARK 21
ved Føjelighed og mindelige Underhandlinger søgt at faa dem bort. Saxo tilføjer
selv, at da Erling siden paa Tilbagerejsen lagde til etsteds yderst paa Nordkysten
af Sjæland, og gik til nærmeste Kirke for at høre Messe, blev han paa Tilbage
vejen overfalden af Absalons Ryttere, der dræbte endeel af hans Følge; og lige
ledes, at han siden forsøgte et Angreb paa Halland ved Nisaaen, men her blev sla
gen tilbage af Hallændingerne, som erobrede et af hans Skibe med dets hele Be
sætning1. Dette viser, at Erling efter Forhandlingerne i Kjøbenhavn slet ikke
havde slaaet ethvert Besøg eller Angreb paa de danske Kyster af Tankerne, hvilket
man af Saxos tidligere Ytringer skulde tro. Men i Fortællingen om alle disse Be
givenheder mistænkes Saxo sterkt for at have fortiet mangt og meget, der kunde
stille Valdemar og Absalon i et mindre fordeelagtigt Lys. Vist er det, at han, ved at
berette om den Straf, der nu blev Buris til Deel, efterat Kongen havde overbeviist
sig om hans Forræderi, kun taler om Fængsel i Lænker, og ikke nævner et Ord
om, hvad man af andre Kilder veed, at Buris paa Kongens Befaling blev blindet
og grumt lemlæstet2. Og naar man af Saxo erfarer, at Absalon endnu i samme
Aar anlagde eller forbedrede Borgen ved Kjøbenhavn, medens hans Broder Æsbern
Snare anlagde Kalundborg, skulde man næsten formode, at disse Befæstninger
fornemmelig sigtede til at værne Kysten mod nye Angreb af Nordmændene3.
Valdemar havde først i Sinde, strax at gjøre et Tog til Norge for at hævne
sig paa Nordmændene, men hindredes derfra ved en Tvist, der udbrød mellem
ham og Hertug Henrik. Danmark havde nu tre Fiender paa een Gang, og truedes
hvert Øjeblik med fiendtlige Indfald, saavel nordenfra, som søndenfra; af den
Grund, siger Saxo, havde man ikke ret Mod til at binde alvorligt an med nogen
enkelt Fiende, thi det var at befrygte, at medens man bekrigede den ene, vilde man
blive overvældet af den anden. Man skulde saaledes tro, at Erling fik frie Hænder
til at vende sig mod Olaf Ugæva. Imidlertid lader det ikke til, at Erling den Vin
ter foretog sig synderligt imod ham, og sandsynligviis har Olaf da, som før, holdt
sig saa langt afsides, oppe i Grændse-Egnene, at man ej engang godt kunde opsøge
1 Saxo, 14de Bog, S. 809—810. Vore Sagaer fortælle intet om Erlings Besøg i Sjæland og Halland,
og lade ham drage hjem umiddelbart fra Grindhøg. Men deres Beretninger ere fremdeles kun frag-
mentariske og yderst ufuldstændige.
8 Se især Ryklosters Annaler (Langebek Ses. R. D. I. S. 163), hvor det heder ved 1167: Burisius
captus est, et effossis oculis castratus. Derfra er det ordlydende optaget i de visbyske Minoriters Annaler
(sammesteds S. 253. Esrom-Annalerne (sammesteds S. 240) sige kun at Buris blev fangen, man angav
Aaret 1167. Ogsaa de islandske Annaler have ved dette Aar Burislafr (her menes tydeligt Buris) her-
tekinn. Albert af Stade (ed. Reinecc. X fol. 191 b.) siger at Valdemar lod Buris drukne, hvilket maaskee
er en Misforstaaelse af at han lod ham hensætte paa Sjøborg, der laa midt i en Sø.
8 Saxo, S. 810, 813. Han taler kun om Værn mod «piratica», men derved forstaar han ikke ligefrem
«Sørøveri», kun «Angreb af en Krigsflaade», og bruger det om Søtog, Absalon og de danske Krigere selv
gjorde (f. Ex. S. 814).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
