Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MAGNUS ERLINGSSØN
32
(d. e. til at kysse eller smage Øxen). Og det gik, som man anede. Erling lod
Harald føre ud til Nordnes og halshugge, uden at tåge Hensyn til de Forhold,
hvori han stod til hans egen Kone og Søn, og uden, som det synes, at kunne
læsse ham andet til Last end hans Herkomst, thi der tales ingensteds om, at
der var begyndt noget Oprør i Haralds Navn. Men dette Verk, tilføjes der og,
blev meget lastet1. Der siges ikke nøjagtigt, naar det skede, men det kan ej have
været stort senere end 1171 eller 1172, siden Harald endnu omtales som meget
ung, da han henrettedes2, medens det maa have været før 1174, da de Begiven
heder, Sagaen derefter beretter, fandt Sted. Maaskee var det efter af Forbit
relse herover, at Fru Christina, det siges ikke naar, forlod Landet og drog til
Constantinopel. Men da det tillige fortælles, at hun drog af Landet i Følge med
en Mand, der hed Grim Rusle, og at de opholdt sig i Constantinopel en Stund
og havde flere Børn sammen, kunde man lige saa gjerne formode, at det alene
var hendes utilbørlige Kjærlighed til Grim, og hendes uforbederlige Letfærdighed,
der bragte hende til at rejse bort, uden at Sønnens Drab havde noget dermed
at bestille8. For Resten viste just heller ikke Erling hende stor egteskabelig Tro
skab: han havde ikke færre end fire Frillesønner, to ældre, Reidar og Agmund,
med een Moder, to yngre, Finn og Sigurd, med en anden, der hed Aasa den lyse4.
Hvor længe Christina opholdt sig i Constantinopel, siges ikke. Det lader ikke
til, at hun er kommen tilbage til Norge, da hun ikke senere omtales i Sagaerne.
Man veed kun, at hun døde 1178. Sandsynligviis har hun tilbragt sine sidste
Dage hos sine Mødrenefrænder i Rusland.
Erling havde ellers mange Egenskaber, der gjorde ham skikket til Regent,
han var forstandig, en dygtig Kriger, klog og forfaren i Landets Styrelse; men
han var tillige, som det heder, grum og haardraadende, og derved skadede han
i Magnus Erlingssøns Saga Cap. 26, Snorre Cap. 35, Fagrskinna Cap. 277, Sverres S. Cap. 60. Her
ere Harald og Sigurd Markusfostre forvexlede.
1 Fagrskinna kalder ham «svein» og «det væneste Barn». Nu blev Sigurd Mund dræbt 10de Juni 1155,
og Christina gift samme Aar; senere end dette Aar (1155) kan altsaa Harald ej være fød, og han var da
i 1171 mindst 16 Aar. Til Nød kunde han da vel maaskee kaldes et Barn, men snarere skulde man efter
dette Udtryk tænke sig ham yngre. Egentlig er der heller ikke i Sagaberetningen noget, som hindrer at
sætte Henrettelsen tidligere, uden den Omstændighed, at den fortælles mellem Beretningen om Olaf Ugævas
Død (1169) og Eystein Meyla (1174). Men da Magnus Erlingssøns Saga intet nævner om hans Ungdom
eller Barne-Alder, bør maaskee Fagrskinnas Ord ej tages for nøje.
8 Magnus Erlingssøns Saga Cap. 21, Snorre Cap. 30. I Sagaen sættes hendes Bortrejse ikke i mindste
Forbindelse med Sønnens Henrettelse, men fortælles umiddelbart efter Fredsslutningen, og førend der
tales om Harald. Da det nu er rimeligt, at Erling, med al sin Haardhed, dog neppe vilde dræbe sin egen
Hustrues Søn, saa længe hun var i Landet, siden det dog var fra hende, at Magnus regnede sin Berettigelse
til Riget, skulde man snarest tro, at hun var afrejst tidligere, og at Erling derved ansaa sig løst fra al For-
bindtlighed til hende.
* Magnus Erlingssøns Saga Cap. 21, Snorre Cap. 30.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
