Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ERKEBISKOP EYSTEINS VIRKSOMHED 33
sig selv, thi de, som engang havde paadraget sig hans Mishag, fik saaledes næsten
intet andet Valg end at slåa sig til Oprørsflokke, naar de ej vilde lide Dødsstraf
eller Landsforvisning. Erling beskrives som høj af Væxt, men dog tætvoxen,
med noget fremstaaende Axler, langt, skarpt og lysladent Ansigt, Haaret meget
graasprængt. Hovedet bar han noget paa skakke efter hiint Hugg fra Dromunden.
I sit Væsen var han rolig og værdig. Han brugte gammeldags Klædedragt, nemlig,
som den beskrives, lange Livstykker og Ermer paa sine Kjortler og Skjørter,
valske Kapper og Sko med Skafter. Saaledes lod han ogsaa sin Søn, Kongen,
gaa klæd saa længe han var ung, men da han raadede sig selv, klædte han sig
overmaade fiffigt. Magnus var meget lystig og spøgsom, og af et let Sind. Hans
Belevenhed synes at have bødet paa, hvad Faderens Haardhed og alvorlige Væsen
maaskee kunde skade. Han var, siges der, elsket af det hele Folk. Hertil bidrog
ogsaa den Forkjærlighed mange endnu havde for Sigurd Jorsalafarers Afkom
fremfor Harald Gilles1.
6. Erkebiskop Eysteins Virksomhed. Oprettelse af nye Klostre.
Begivenheder paa Orknøerne.
Der fortælles ikke synderligt om, hvad der ellers foregik i Riget, saalænge
Krigen og Fredsunderhandlingerne stode paa. Erkebiskop Eystein synes ude
lukkende at have været beskjeftiget med at ordne de nye kirkelige Forhold og
omgive Erkestolen med den Glands, der tilkom den. Han har vistnok allerede
da lagt Planen til at udvide og ombygge Domkirken, saaledes som det senere,
tildeels efter hans Tid skede: for det første opførtes et Kapitelhuus, der nu efter
Domkapitlernes Indretning var blevet nødvendigt2, og indrettedes som et sær
egent Kapell; desforuden oprettedes, tildeels ved Overbygning, flere nye Kapeller
ved Kirken selv, og deres Altere forsynedes med Relikvier, hvilke, som man maa
formode, ved Eysteins egen Foranstaltning bleve tilvejebragte*. Som en Hellig
1 Magnus Erlingssøns Saga Cap. 28, Snorre Cap. 37, jvfr. Sverres Saga Cap. 3.
2 Det er dette Kapitelhuus, som endnu staar, og i nyere Tider har været fejlagtigt antaget for den
af St. Olaf opførte Clemenskirke. Dets Bygningsstiil røber netop Perioden omkring 1160.
3 Om disse Kapellers Indvielse og de i dem opbevarede Relikvier nævnes der i Indskrifter, indhugne
paa Væggen, hvilke alle vise sig omtrent samtidige med hiin foran omtalte af 1161. Jvf. B. V. S. 385,
og nedenfor B. VII og IX. (Se Register.) Hvad der her ytres om Opførelsen af de enkelte Dele
af Christkirken i Nidaros, maa efter Resultaterne af de seneste og nøjagtigste Undersøgelser berigtiges
derhen, at Olaf Kyrres Kirke ej kan have været andet end en temmelig simpel, men solid Langkirke, der
omtrent udgjorde Midtskibet af den nuværende østre Fløj, og hvis Mure maaskee endog tildeels i denne
have været bibeholdte; at Erkebiskop Eystein strax ved sin Tiltrædelse i 1161 begyndte en Ombygning
eller Udvidelse deraf, for at gjøre den til en stor Korskirke, hvori den, eller det, som bibeholdtes deraf,
kun skulde udgjøre Choret eller Østlængden; at han virkelig ogsaa bebyggede det søndre og det nordre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
