Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MAGNUS ERLINGSSØN
36
vist Afhængighedsforhold til Augustinerklosteret paa Ebelholt i Sjæland1, der var
stiftet af den berømte St. Villjam, Biskop Absalons Ven, eller rettere i det Aar
forflyttet derhen fra Æskilsø, hvor Villjam fra 1165 var Abbed, ligger den Slut
ning ikke saa fjernt, at Villjam ogsaa er Kastell-Klostrets egentlige Stifter, og
at dets Oprettelse er at ansee som den første og eneste blivende Frugt af Vikens
Afstaaelse til Danmark. Thi dermed er der vel gaaet til saaledes, at Erling skakke,
som Vikens verdslige Høvding, og Biskop Helge, Fredsmegleren, enten allerede
under deres Ophold i Danmark eller senere, efter Fredsslutningen, paa Kong
Valdemars eller Biskop Absalons Forlangende have afstaaet Kastellkirken i Konge
helle til en Afdeling Munke fra Æskilsø, eller, hvis det først skede efter 1176,
fra Ebelholt, for ogsaa i Viken at oprette et Filialkloster, men at dette Kloster
senere, da Forbindelsen mellem Viken og Danmark opløstes, blev lagt under
Erkestolen i Nidaros, uden at dog derved dets aandelige Forbindelse med Ebelholt
ophørte. Naar Kastelle Kloster indtraadte i hiint besynderlige Afhængigheds-
Forhold til Nidaros Erkestol, nævnes ingensteds; først omkring 1300 heder det,
at der tilkom Chorsbrødrene i Nidaros i Forening med Erkebiskoppen at vælge
Priorerne i Elgeseters og Kastelle Kloster, og at føre Tilsyn med deres Ejen
domme2. For den Sags Skyld kan det altsaa gjerne være at Overdragelsen ej
fandt Sted førend i Løbet af det 13de Aarhundrede, da Borgerkrigene vare forbi,
og Erkebiskopperne i Nidaros ikke længer søgte nogen Støtte hos danske Prælater8.
Det bliver derfor højst tvivlsomt, om Erkebiskop Eystein har havt nogen Deel
i Klosterets første Oprettelse, thi for saa vidt nogen norsk Biskops Bistand dertil
udfordredes, maatte der snarere være Tale om Biskoppen af Oslo, og hvis der
allerede fra Erkebiskop Absalons og hans Ven Abbed Villjams Side var Spørgs
maal om at stille det under den norske Erkebiskops Varetægt, er der størst Sand
synlighed for at denne Erkebiskop var Erik, Eysteins Efterfølger, der, som vi i det
følgende ville see, stod i det nøjeste Venskabsforhold med Absalon, og en Tidlang
opholdt sig hos ham. Det eneste, man med Sikkerhed veed om dette Klosters
bek Ser. VI. 55, Liljegreen Dipl. I. 115), hvor der tales om Kongernes Fejde; disse Konger kunde neppe
være andre end Magnus Erlingssøn og Sverre, og Brevet maa følgelig være skrevet før Magnus’s Fald 1184.
1 Denne Afhængighed sluttes deels af det nys nævnte Brev, deels, og fornemmelig, af et Brev af 1403,
hvor Konventet i Kastellklostret aflægger Ebelholts Abbed Lydighedsløfte (Langebek Ser. VI. 176).
1 Schønings Anhang til Domkirkens Beskrivelse 21. Langes Klosterhistorie S. 730.
• Det maatte vel nemlig betragtes som en Fornærmelse mod Abbeden i Ebelholt og følgelig mod den
danske Gejstlighed, hvis nogen norsk Erkebiskop, hiin Abbed uadspurgt, havde ladet sig Raadigheden
over Klostret overdrage. Derfor kan neppe Erkebiskop Eystein, og end mindre hans Efterfølger Erik,
Absalons specielle Ven, have indladt sig paa noget saadant. En anden Sag er, om Abbeden i Ebelholt
selv har stillet Klostret under den norske Erkebiskops Beskyttelse, og da maa man, som det ovenfor i
Texten er skeet, nærmest tænke paa Erkebiskop Erik. Eystein stod mere i Forbindelse med England
og søgte sin Støtte der.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
