Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ST. SUNNIVAS HELLIGDOM I BERGEN 35
man kun med Vanskelighed kunde faa Stenene fra hinanden. Med Kirken fulgte
ogsaa Kong Harald Haardraades Lig, der i den laa begravet1.
I Bergen blev, som man maa formode, den store, af Olaf Kyrre paabegyndte
Christkirke, hvis Opførelse i lang Tid synes at være afbrudt, endelig fuldført
strax før 11702, thi i dette Aar lod Biskop Paal St. Sunnivas Levninger, som det
heder, med Glæde og herlige Jertegn, flytte derhen fra Sellø Kloster d. 31te August,
og den 7de September opstille i et stort Skriin over Højalteret, hvor de siden
hvilede til 1531, da Kirken blev nedbrudt3. Flytningen skyldes nærmest Biskop
Paals Foranstaltninger, men da Erling og Kong Magnus havde deres meste Til
hold i Bergen, er det ej usandsynligt, at ogsaa de have bidraget meget dertil.
Det anføres som et merkeligt Sammentræf, at Erkebiskop Thomas led sin Martyr
død samme Aar. Et Par Aar efter fik man og, som man troede, see Prøve, paa
St. Sunnivas undervirkende Kraft. Om Vintren 1172—73 blev nemlig Bergen
hjemsøgt af en stor Ildebrand, der synes at have lagt den meste Deel af Byen
i Aske. Men Uden, siges der, standsedes i sin Gang, da St. Sunnivas Skriin blev
baaret imod den4.
Det er forhen nævnt5, at der ogsaa ved Kastelllcirken i Kongehelle paa Eysteins
Tid og maaskee ved hans Medvirkning stiftedes et Augustiner-Konvent, der trods
den store Afstand mellem Throndhjem og Viken blev lagt under Erkestolen i
Nidaros. Naar dette Konvent — det saakaldte Kastelle Kloster — oprettedes,
angives ikke i Oldskrifterne, men det omtales noget før 1184, som om det da
allerede havde bestaaet i nogen Tid6. Da man nu finder, at det ogsaa stod iet
1 Alt dette sees af Morkinskinna fol. 20 og Agrip, Cap. 36, hvor det heder: Kong Haralds Lig blev begravet
ved Mariekirken, men nu ligger han ved Elgeseter, thi man fandt det passende at han fulgte den Kirke,
han selv havde ladet gjøre, men som Erkebiskop Eystein lod flytte derhen under Reenlivsmændenes Vare-
tægt, og gav dertil store Ejendomme, og forøgede meget Stiftelsens Gods med de Ejendomme, han selv
havde skjenket dertil. Kirkens Flytning omtales ogsaa i Harald Haardraades Saga Cap. 55, Snorre Cap.
39. At Flytningen ej havde fundet Sted i 1176, sees deraf, at Thjodrek Munk, der skrev efter dette Aar,
nævner Kirken som endnu staaende paa sit Sted. Hine Udtryk vidne ogsaa om, at Kirkens Flytning
skede senere end Klosterets Stiftelse.
* Christkirken i Bergen maa dog være bleven om ej fuldført, saa dog bragt i nogenlunde brugelig
Stand noget før 1164, siden der siges at Kong Magnus Erlingssøn blev kronet der.
8 Aaret angives til 1170 i Annalerne, i de Bartholinske Annaler (Langebek Ser. I. 341), og i Legen-
derne om St. Sunniva, aftrykte hos Langebek (IV, S. 14 og S. 20). Paa sidst nævnte Sted nævnes Biskop
Paal, samt Opstillingsdagen; den egentlige Flytningsdag, 31te August, nævnes i forskjellige Kalendarier.
Derimod nævner Sturlunga Saga S. 116 Aaret 1172, og en af Legenderne, der dog for Resten angiver Erke-
biskop Thomas’s Passion til samme Aar, Kong Magnus’s 14de Regjerings-Aar. Men her maa man, med
Langebek (S. 12) antage at «Regjerings-Aar» er Skrivfejl for «Livs-Aar». I Aaret 1170 var nemlig Magnus
netop 14 Aar gammel, og saa seent som 1175 fandt dog ikke Flytningen Sted.
* Annalerne, samt Sturlunga Saga, 1. c. Udtrykket «Bergen brandt» vidner om at Ildebranden maa
have været betydelig. 6 B. VI. S. 349.
8 Se Brev fra Abbed Villjam til Prioren Laurentius og de øvrige Konventbrødre i Kongehelle (Lange-
4 — Munch: Det norske Folks Historie. VII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
