Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38 MAGNUS ERLINGSSØN
enten nu Magnus har gjort ham til Jarl eller ej, er det temmelig vist, at han ikke
gav ham nogen Understøttelse, thi da Harald vendte tilbage vester over Havet
— der siges ikke naar — anløb han kun Hjaltland, og begav sig derfra strax til
Katanes og videre op i Skotland til Kong Villjam, der paa hans Anmodning for
lenede ham med Halvdelen af Katanes: fra den Tid forsvinder han i en lang Tid
fra Historien og kommer ikke frem igjen førend længe efter Kong Magnus’s Død.
Han har saaledes rimeligviis i al den Tid holdt sig i sin Deel af Katanes, under
idelige Fejder med Harald Maddadhssøn, der for Resten herskede uforstyrret paa
Orknøerne selv. Af andre merkelige Begivenheder paa Øerne nævnes, foruden
Svein Asleivssøns Tog til Irland og Undergang der, hvilket vi allerede ovenfor
have berettet1, kun om den alderstegne Biskop Villjams Død, 1168, altsaa efter
at have været Biskop i henved 56 Aar. Han blev begraven i Domkirken i Kirke
vaag, hvor hans Grav nys er gjenfunden2. Hans Etterfølger hed ogsaa Villjam,
men man ved for Resten ikke mere om ham, end at han var Biskop i 20 Aar,
og døde 11883. Hans Etterfølger var igjen Skalden Bjarne, en Søn af Paal Jarls
Datterdatters Datter Herbjørg, og den mægtige Kolbein Ruga, der paa en af sine
Besiddelser, den lille 0 Vigr, lod opføre et Steen-Kastell, af hvilket der lige til
vore Tider har været Levninger*.
Magnus, og faldt med ham 1184, kan see, at det dog forholder sig rigtigt, hvad Orkneyingasaga beretter,
nemlig at Harald unge, ledsaget af Magnus Mange, rejste til ham for at faa Jarleværdigheden over Orkn-
øerne, maa han saaledes have gjort to Rejser til Norge, en under Magnus, omtrent ved 1174—75, en under
Sverre, 1197, men Orkneyingasaga har aabenbart sammenblandet disse to Rejser, og gjort dem til een.
Harald unge kan altsaa ved sin første Rejse til Norge ej have erhvervet mere end den tomme Jarletitel
over Halvdelen af Øerne uden at faa denne Halvdeel i Besiddelse, og han maa ved sin Tilbagekomst til
Skotland, hvor han, som man kan skjønne, har opholdt sig paa sine fædrene Godser i Sutherland eller
Katanes, strax have tyet til K. Villjam, der forlenede ham med Halvdelen af sidst nævnte Jarldømme.
Deraf kan man nu ogsaa forklare, hvad der ellers ikke oplyses hos Hoveden og Fordun, hvorledes Harald
Maddadhssøn kom i Fejde med Kong Villjam: det synes nemlig for en stor Deel at have været, fordi Villjam
tog sig af Harald unge, og understøttede ham i hans Strid med Harald den ældre om hiin Halvdeel af
Katanes, paa hvilken denne, som man let kan forståa, ikke godvillig vilde give Slip. Der staar ogsaa, hvor
der handles om den første Fejde mellem Villjam og Harald, at «Kongen gav Harald unge Halvdelen af
Katanes», hvilket her enten, med übestemt Tidsangivelse, betegner at Kongen allerede havde givet ham
dette Len, eller, hvis det sigter til Aaret 1195, at han da, ved Forliget med Harald den ældre, ogsaa bekræf-
tede Harald den yngre i hans Len. Alt dette vil tydeligere fremgaa i det følgende, hvor disse Begivenheder
fortælles. Men merkeligt er det, at Orkneyingasaga selv intet nævner derom, førend efter at have omtalt
Biskop Villjam den yngres Død 1188.
1 Se ovenfor B. VI. S. 355, 364.
* Nemlig i den østlige Deel af Kirken, henimod Choret. I Graven laa en Blyplade, der nu opbevares
i Museet i Kirkevaag, med Indskrift: hic requiescit Wilielmus senex felicis memoriæ, primus episcopus:
hvilket Indhold synes at vidne om at Pladen ej er nedlagt strax ved hans Begravelse, men senere, maaskee
ved Kirkens Udvidelse, da hans Grav rimeligviis maatte flyttes.
8 Orkneyingasaga S. 406, jvfr. Annalerne.
* Det kaldtes af Indbyggerne castle of Coppi Row (d. e. Kolbein Ruga); men Kolbein er i Folke-
sagnet bleven en uhyre Jøtun.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
