Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1173. BIRKEBEINERNES FLOK 39
7. Kronprætendenten Eystein Meyla og Birkebeinernes Flok.
Erling skakkes haarde Fremfærd mod Harald Gilles Efterkommere forfejlede,
som Sagaen antyder, deres Hensigt. Thi de, der selv havde — man kunde sige —
det Uheld at nedstamme fra en af Harald Gilles Søimer, maatte, om de end ellers
ikke havde tænkt paa at vække nogen Opstand, for deres egen Sikkerheds Skyld
føle sig opfordrede til at prøve deres Lykke som Kronprætendenter, og de, som
gjorde Mine til, eller endog blot mistænktes for at holde med dem, kunde ej længer
være sikre paa Livet i deres eget Fædreland. Paa denne Maade maatte der nød
vendigviis efterhaanden danne sig Flokke af Mænd, der, som mistænkte for eller
overbeviste om politiske Forbrydelser, vare fredløse i deres Fædreland, og deels
maatte søge Tilflugt tilfjelds eller i Skovene, deels rømme over Grændsen, ved
hvilken fornemmelig saadanne Flygtninger havde deres tilhold. Saaledes opstod
en Flok, der i Begyndelsen var daarlig og übetydelig, og neppe engang tegnede
sig til at blive saa farlig som Hettesveinernes, men som dog ej alene skulde voxe
Erling Jarl over Hovedet, men, under en overordentlig Mands Ledelse, endog
bevirke hvad man kunde kalde en fuldstændig Statsomvæltning, og give hele
Norges indre Liv en forandret Skikkelse. Dette var Birkebeinernes Flok.
I Aaret 1174 fremstod en ung, endnu ikke ganske fuldvoxen Mand, ved Navn
Eystein, der sagdes at være en Søn af Kong Eystein Haraldssøn, et Udsagn som
ogsaa synes at have havt sin Rigtighed, da der ingensteds tales om at nogen gjorde
Indvendinger derimod. Han var smuk af Udvortes, liden af Væxt, med et fagert,
temmelig lidet Ansigt, hvorfor man sædvanligviis gav ham Tilnavnet «Meyla»,
d. e. den lille Pige1. Til ham, heder det, samlede der sig mange dygtige Mænd,
der klagede over at have mistet deres Fædre, Brødre eller nærmeste Frænder,
eller at have lidt Tab paa deres Ejendomme, de fleste unge, mere tapre end for
standige. Det er at formode, at de fleste af dem hørte til Levningerne af Hette
sveinernes Parti, saa meget mere som det udtrykkeligt siges at en stor Deel af
dem vare Marker-Mænd, og siden Eystein just fremstod paa den Kant. Her er
han vel derfor ogsaa bleven opfostret, eller i alle Fald hemmelig hentet derhen
af enkelte iblandt dem, der især tørstede efter Hevn over Erling, og derfor be
høvede en Modkonge at opstille; thi det er ikke at formode, at han selv,’ saa ung
som han var, skulde have vovet at optræde som Kronprætendent, uden at blive
opfordret dertil af andre og mere erfarne Mænd, der satte Mod i ham, og lovede
ham sikker Bistand. Eystein begav sig først, med en Deel af dem i sit Følge,
til Jarlen Byrge Brosa i Gautland, hvis Hustru Brigida var Kong Harald Gilles
1 Nemlig af mey, Mø, Pige. Ordet meyla svarer ganske til det gotiske mavilé.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
