Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1177. SLAG PAA REE. EYSTEIN MEYLAS FALD 45
Thrønder. I alt skulle 400 være faldne, og de øvrige have taget Flugten1. Disse
vidste nu neppe, hvad de skulde gribe til, thi der var ikke mange raadsnilde eller
krigskyndige Folk iblandt dem. De fleste vare saarede, alle pengeløse, og kun
faa forsynede med Vaaben eller Klæder. Størstedelen af dem flygtede til Marker,
hvor Flokken først havde samlet sig, og derfra over Grændsen til Gautland, i
Haab om at faa nogen Hjelp hos Byrge Jarl. Andre, der havde hjemme i Thele
marken, begave sig derhen. Alle toge Flugten, da der kun var lidet Haab for dem
om at beholde Livet, hvis de faldt i Kongens eller Jarlens Vold.
Magnus vendte tilbage til Tunsberg. Han vandt ved denne Sejr stor Anseelse,
thi hidtil hed det, at Erling Jarl havde været hans Værn og Støtte; nu derimod,
siden han paa egen Haand havde overvundet en talrigere Fiende med en mindre
Hær, tyktes man at han bar Prisen, og at han var saa meget større Kriger end
Faderen, som han var yngre. Denne Herlighed vårede dog kun kort. Thi nu
fremtræder Sverre Sigurdssøn paa Skuepladsen2.
8. Sverre Sigurdssøns Fødsel, Opdragelse og første Fremtræden.
Kong Sigurd Mund havde, som det ovenfor er omtalt, ført et usædeligt og
udsvævende Liv. Han var ikke gift, og de af hans Børn, som man ved hans Død
eller i de nærmeste Aar derefter kjendte til, synes alle at have havt forskjellige
Mødre. Han slægtede i dette Stykke sin Fader Harald Gille eller Farfaderen
Magnus Barfod paa, og ligesom disse havde Børn, hvis Tilværelse først længe efter
Faderens Død blev bekjendt, saaledes maatte man vente sig, at der i Tidens Løb
ogsaa kunde fremstaa Sønner eller Døtre af Sigurd Mund, til hvilke man hidtil
ej havde hørt det mindste, men som enten af Frygt for Efterstræbelser ej havde
vovet at melde sig, eller ved særegne Omstændigheder i lang Tid havde været
uvidende om deres sande Herkomst. Dette var Tilfældet med Sverre. Om hans
Fødsel er der forskjellige Sagn. Den vidtløftige Bearbejdeise af hans Saga, der
for en Deel maa antages affattet efter hans egne Angivelser, fortæller3 herom
følgende: «Roe, Biskop i Færøerne, havde en Broder ved Navn Unas Kambare4.
1 Roger Hoveden S. 600.
8 Magnus Erlingssøns Saga, Cap. 34, 36, Snorre Cap. 43, Fagrskinna Cap. 283. Dette Punkt i Norges
Historie er merkeligt, fordi de ældre Kongesagaer, saa vel Hrokkinskinna og det (urigtigt) saakaldte
Hryggjarstykke (der ej maa forvexles med Erik Oddssøns, se ovenfor B. VI. S. 440), som Snorre Sturlassøns
Bearbejdelse, og Fagrskinna, ophøre her, nemlig med hvad der af et stort Parti ansaaes som Kongeættens
fuldstændige Ophør i den mandlige Linje. Herefter bliver Sverres Saga, forfattet som et for sig selv bestaa-
ende historisk Skrift, en Tidlang vor vigtigste Kilde.
1 Sverres Saga Cap. 1.
4 «Kambare» maa betegne «Kammager»; den kortere Bearbejdelse (hos Claussøn S. 525) kalder ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
