Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1174. SVERRE SIGURDSSØN I NORGE 55
tilbage til Havnen Vaag paa Suderø, hvor Skibet maatte istandsættes; han vendte
imidlertid tilbage til Biskopsgaarden, men blev modtagen med Kulde, fordi denne
Venderejse udlagdes som et Tegn paa, at han ej havde Lykken med sig. Men
et Par Dage derefter var Skibet atter sejlklart, han drog paany afsted, og kom
denne Gang heldigt over til Norge1.
10. Sverres Omflakken i Norge, Gautland og Vermeland.
Der nævnes intet om, i hvilken norsk Havn Sverre landede, men det
antydes kun, at det var etsteds i den sydlige Deel af Landet. Om Tiden, naar
han kom, hersker der nogen Tvivi, idet de islandske Annaler angive 1174, Sagaen
derimod kun siger, han kom til Landet strax efter at Eystein Meyla lod sig give
Kongenavn, hvilket enten kan forstaaes om hans højtidelige Hylding paa Øre
thing i September 1176, eller om hans første Optræden som Høvding for Birke
beinernes Flok, to Aar i Forvejen. Men af den paafølgende Beretning om hvad
Sverre strax efter sin Ankomst tog sig til, bliver det temmelig klart, at Tiden
dertil ej vilde have været tilstrækkelig, hvis han ikke var kommen til Norge
førend midt i September 1176; Annalerne have derfor vistnok Ret, og Sagaens
Ord maa forklares derefter; det var ogsaa netop i Aaret 1174, at Eystein Meyla
aller først havde ladet sig give Kongenavn af Birkebeinerne2. Sverre tænkte
først paa at slutte sig til Eystein og Birkebeinerne, og forhørte sig paa det nøjeste
om hans Adfærd, men da han fik nærmere Besked derom, fandt han den saa
umoden og barnagtig, at han ej skjøttede om at indlade sig med ham. Derfor
begav han sig nord i Landet, for efter Biskop Roes Raad at søge Hjelp hos Erke
biskoppen. Undervejs udspurgte han ivrigt alle dem, som kom nordenfra. Da
han kom til Sellø, fandt han nogle Kjendinger og forblev en Stund hos dem. Her
fik han af en Prest tilstrækkelig Besked om alt hvad han ønskede at vide, og
indsaa strax, at han ikke kunde gjøre sig noget Haab om Bistand af Erkebiskoppen,
der var saa nøje forbunden med Erling. Han vendte derfor atter mod Syden, i
1 Sverres Saga Cap. 1. 2. 5. Antikvarisk Tidsskrift 1. c.
a Det maa nemlig ansees for umuligt, at han, hvis han kom til det sydlige Norge paa en Tid, da Beret-
ningen om Hyklingen i Nidaros var kommen did, altsaa over Midten af September, skulde kunne gjøre
en Rejse heelt til Sellø, opholde sig der en Stund, derfra drage tilbage til Tunsberg, samt videre til Konge-
helle og imidlertid faa Anledning til, oftere at tale med Jarlen, stifte Bekjendtskab med flere Hirdmænd,
og udforske Almuens Sindelag, naar han dog forlod Kongehelle saa tidligt, at han over Ljodhuus kunde
gjøre en møjsommelig Rejse heelt til Østergautland, og enda naa frem tre Dage før Juul. Til at bringe
det saa vidt, som at gjøre Bekjendtskab med Jarlen selv, og oftere komme i Samtale med ham, maatte
der dog mindst hengaa et halvt Aars Tid, og Hirdmændenes Hemmeligheder saa vel som Almuens Sindelag
lod sig heller ikke udforske paa nogle faa Dage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
