- Project Runeberg -  Det norske folks historie / VII /
57

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1176. SVERRE HOS BYRGE JARL I SVERIGE 57
aabenbarede han nu hvo han var, og fra denne Tid kunne vi ogsaa bedre følge
hans Skridt. Jarlen og hans Frue ytrede liden Lyst til at befatte sig med hans
Sag, deels fordi Jarlen allerede havde understøttet Eystein, og ikke vilde hjelpe
nogen anden Kronprætendent, saalænge han var i Live, deels fordi det var kommet
Byrge for Øre, at Erling Jarl havde sendt ham did til Spot: et temmelig tydeligt
Tegn paa, at det første Indtryk, Sverre gjorde paa Jarlen og hans Omgivelser,
langtfra kan have været fordeelagtigt. Imidlertid blev han der om Julen, og
talte oftere til Jarlen om sine Anliggender, idet han bad ham raade sig, hvad
han nu skulde finde paa. Flere af Hofmændene, der troede at det virkelig for
holdt sig saaledes, som man sagde, raadede til at tåge ham af Dage. Dette vilde
dog ikke Jarlen, men tillod derimod at man prøvede paa at drikke ham fuld i
Viin og Mjød, for under Rusen at aflokke ham den rette Sammenhæng. Men
Sverres Sind var alt for opfyldt af Bekymringer til at han kunde finde nogen
Smag i Bordets Glæder, og han merkede desuden snart hvad man havde i Sinde.
Det lykkedes dem derfor ikke at faa ham beruset, og de bleve lige kloge paa
hvad de skulde tro om ham1. Da Julen var forbi, og han saa, at der ingen Hjelp
var at faa hos Jarlen, forlod han dennes Hof for at drage til Vermeland og for
søge, om det vilde gaa ham bedre hos Folkvid Lagmand, hvis Frille eller Hustru
Cecilie var Datter af Kong Sigurd Mund, og følgelig skulde være hans Syster.
Paa denne Rejse havde han kun een Mand med sig, og døjede usigeligt ondt.
Det var, heder det i Sagaen aldeles som der i Æventyr fortælles om Kongebørn,
der flygte for deres Stifmødres Forfølgelser, thi 6 eller 7 Dage i Rad foor han
vild i store übekjendte Skove, og led meget baade af Hunger og Kulde. Endelig
— det maa vel have været i de sidste Dage af Januar — kom han til Vermeland,
og mødte der nogle Folk, som nys vare komne fra Norge. Af dem fik han vide,
at Kong Eystein Meyla var dragen fra Throndhjem ned til Viken, og at der havde
staaet et Slag paa Ree, hvor Eystein selv var falden med en heel Deel af sine
Mænd, men at de øvrige havde adspredt sig og taget Flugten, deels til Verme
land, deels til Thelemarken, deels til Danmark. Denne Etterretning gjorde Sverre
end mere bedrøvet og mismodig. Dog begav han sig til sin Syster Cecilie, og
hun, der selv havde at beklage sig over Erling Jarls Haardhed, tog kjærligt mod
ham, ja hun skal endog allerede have ladet et Gjestebud berede for ham, da hun
hørte at han kunde ventes2. Der tales ikke om, at hun ytrede mindste Tvivi
1 Sverres Saga Cap. 6.
1 Der tales ikke med et eneste Ord om, at hun skulde have ytret Tvivl om hans Herkomst. Men det
maa vel merkes, at Forhandlingerne mellem Sverre og hende i Vermeland foregik i al Stilhed, og neppe
i Overvær af nogen, der senere kunde fortælle dem, eller i det mindste havde Interesse af at fortælle dem
anderledes, end hun og Sverre ønskede dem fortalte. Da hun nu siden, som vi ville see, kom til Norge

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:44:08 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/7/0075.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free