- Project Runeberg -  Det norske folks historie / VII /
58

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

58 MAGNUS ERLINGSSØN
angaaende hans Herkomst. De overlagde om, hvad han skulde tåge sig til, thi
hans Optræden ved Byrge Jarls Hof, som Søn af Kong Sigurd Mund, havde nu
rygtets til Norge, og det var derfor ej raadeligt for ham at begive sig did. Og
de fandt det da bedst, at han for det første begav sig til et eller andet fremmed
Land, for der at oppebie den belejlige Tid, naar den, som de haabede, engang
maatte komme.
11. Sverre antager Høvdingdømmet over Birkebeinerne og faar Kongenavn.
Men det samme Rygte, som afskrækkede Sverre fra at vende tilbage til Norge,
var imidlertid ogsaa kommet for de Levninger af Birkebeinernes Flok, der efter
Slaget paa Ree havde taget Flugten til de svenske Grændseegne. De hørte, at
den Søn af Kong Sigurd Mund, om hvem Rygtet fortalte, var kommen til Verme
land, og det var heel naturligt, at de strax i ham saa en Mand, der kunde træde
i den faldne Eysteins Sted. De søgte derfor alle sammen hen til ham, og bade
ham om at blive deres Høvding. Men de vare i en elendig Forfatning, nogle
haardt saarede, nogle uden Klæder, de fleste uden Vaaben: derhos vare de alle
saa unge, at det ej tyktes raadeligt, med dem at begynde store Foretagender.
Han afslog derfor deres Anmodning. «Det seer ikke ud til», sagde han, «at I og
jeg tilsammen ville kunne udrette noget synderligt, thi I mangle alt, og jeg har
heller ikke stort at fare med. Jeg har derhos nøje betragtet Eders Flok, og maa
tilstaa, at I just ikke see mig ud til at kunne afgive synderlig dygtige eller paa
lidelige Følgesvende for den, der prøver et saa farligt Spil, som at sætte sig op
mod Erling Jarl. En Mand som jeg, der kun er fød paa en Klippe ude i Havet,
fjernt fra andre Lande, og som ikke har seet andre Folks Skikke førend nu, efterat
jeg kom til Norge, er desuden lidet skikket til store Foretagender, og aller mindst
til at styre en Hær eller lægge Planer til at vinde Land og Rige. Heller ikke er
jeg kjendt af Nogen; over min Herkomst hviler der et Mørke, og ingen veed andet
derom, end hvad jeg selv fortæller. Det kunde hænde, at hvis I siden bleve
misfornøjede med mig, turde det stikke Eder at sige til mig, som til Eders forrige
Høvding, at I ikke ret vide, hvad Mand X have taget til Høvding og tjene; thi
netop dette bebrejdede jo som oftest Eders Fiender Eder. Det forekommer mig
derfor virkelig, at I og jeg ikke have stort andet tilfælles, end Mangel og megen
og nød hans Beskyttelse, faldt det ogsaa af sig selv, at deres Forhold fremstilledes som om det altid havde
været saa broder- og systerligt som muligt. Men man maa derhos erindre, at Cecilie under enhver Om-
stændighed maatte synes godt om, at dér rejste sig Fiender mod Erling skakke og Magnus, og derfor er
det i sig selv slet ikke urimeligt, at det virkelig gik til, som Sagaen fortæller, uden at man deraf just kan
slutte at hun i sit Hjerte var overbeviist om Rigtigheden af Sverres Foregivende.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:44:08 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/7/0076.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free