Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1177. SVERRES MØJSOMMELIGE TOG OVER FJELDET 75
kunde forsvares af nogle faa. Han holdt Vagt her i to Dage; da brød han op med
sin hele Styrke for at drage over til Valdres. Men fremdeles var der store Van
skeligheder at kjæmpe med, thi man kunde ikke komme fra Bygd til Bygd uden
at man enten drog til Fjelds, eller og gjorde Omveje ad farlige Bjerglider. Men
Folkene vilde ikke til Fjelds, thi Vejret blev lige slemt, og de havde havt nok
af den forrige Fjeldfart. Saaledes maatte han da rimeligviis tåge Vejen ned igjen
nem Hoveddalen, op i Hemsedal og derfra over Aalrust og Varmen ned til Løken
øverst ved Tesleifjorden i Valdres, samt videre langs Aabjørg-Elven til Aurdal.
Endelig kom han til Valdres, hvor han hvilede ud og tog Vejtsler paa Kongs
gaardene. Saaledes var da omsider dette Tog, det møjsommeligste og farefuldeste,
Sverre nogensinde gjorde, tilendebragt. Men det havde kostet ham meget, thi
foruden Tabet af hine 30 Mand, der for hans lille Skare maatte være meget føleligt,
havde Birkebeinerne ogsaa mistet ikke mindre end 140 Heste med forgyldte
Sadler, og en heel Deel gode Vaaben, Klæder og andre Kostbarheder1.
16. Sverres Tilhold paa Oplandene, og Tog til Vermdand.
Fra Valdres drog Sverre op til Gudbrandsdalen, hvor der paa Kongsgaarden
Steig berededes ham og hans Mænd en fjorten Dages Vejtsle. Men imidlertid
fik han høre at tolv Bønder paa Hedemarken, eller egentlig fra Hamar og dens
nærmeste Omegn, ivrige Tilhængere af Kong Magnus, havde forenet sig om at
opstille hver en Skare af 120 Mand imod ham. Da Sverre ikke havde nogen Lyst
til at blive indestængt i Dalen, hvilket vilde skee, hvis de besatte Indgangen der
til, besluttede han at forekomme dem, og skyndte sig derfor sydefter, hurtigere
1 Sverres Saga Cap. 18, 19, 20. Der er et temmelig udbredt Sagn om den saakaldte Sverressti, som
Sverre paa et Tog i disse Egne selv skulde have ladet bane langs en brat Fjeldside. Man har alminde-
ligviis antaget Toget for at være dette. Sagaen nævner imidlertid ikke et Ord om noget saadant, og der
synes heller ikke rimeligviis at kunne være Spørgsmaal om nogen fast Vej langs Klippen ved Vintertide,
naar Sneen faldt i uhyre Masser. Sandsynligere er det derfor, hvis et saadant Arbejde af ham virkelig
er foretaget, at det skede ved hans anden Fart over Raudafjeldet, altsaa gjennem Runddalen, omtrent
midt i Septb. 1198, se nedenfor, siden han, som Sagaen siger, havde «megen Møje» (mikit ervioi); og
siden det nu, efter de nyere Karter, viser sig, at Vejen over Raudeggen til Kaardalen og Aurland, hvor-
hen Sverre da begav sig, under alle Omstændigheder maa have gaaet gjennem Runddalen. Men det lader
næsten til, at man i Sogn og Vors har henført flere gamle, paa Klippesider banede, Veje til Sverre, og
kaldte dem alle Sverresstier. Pontoppidan omtaler saaledes i sin Norges Naturh. I. 93 en gammel, paa
Jerntapper hvilende Klippevej ved Nærøfjorden som om den var banet af Sverre, og ved Gaarden nedre
Kløve i Runddalen, omtrent 1 % Miil ovenfor Vossevangen, hvor Dalen kniber sammen til en smal Revne,
vises ligeledes «Kongsstien» eller Kong Sverres Sti, hvorhos der halvanden Miils Vej østenfor skal være
en liden Sidedal, kaldet Sverredalen, som maaskee kunde have faaet Navn efter Sverre (se Munthe i Aalls
Snorre 111. S. 15). Et saa svævende og usikkert Sagn bliver dog højst mistænkeligt, og torde for en stor
Deel være opkommet i senere Tider.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
