Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78 MAGNUS ERLINGSSØN
Sverre havde imidlertid draget sig tilbage østover lige til Elven ved Grændsen1
og taget sit Kvarteer i en liden Bygd, medens hans Folk laa fordeelte omkring paa
Gaardene i Nærheden. Hans Styrke var nu langtfra saa talrig som nys forud,
da sandsynligviis alle de, der kun havde ledsaget ham for Byttets Skyld, vare
dragne hver til sit. Simon stevnede op langs med Elven for at komme uforvarende
paa Sverre, og det vilde maaskee og have lykkets ham, hvis ikke Sverre om Natten
havde faaet Bud fra sine Venner i Gautland, at han maatte tåge sig vare, da Simon
nærmede sig med en betydelig Styrke. Sverre maatte i al Hast klæde sig paa,
væbne sig og sende Bud til sine Folk, men dette gik ikke fort, da de laa saa ad
spredte; imidlertid begav Sverre sig op til Skoven ved Huvunes* (hvor Venersborg
senere er anlagt) for der at oppebie dem. Da de vare samlede, holdt han Raad
med dem om hvad man skulde gjøre, men sagde dog tillige, at det neppe kunde
nytte dem at ville stride om Riget med Kong Magnus og Erling Jarl, hvis de nu
toge Flugten for blotte Lendermænd uden at have prøvet en Dyst med dem.
Alle svarede, at de heller vilde slaas med Simon end fly. De droge da ned imod
ham, og mødte ham endnu før Dag, og i saadant Mørke, at ingen af hans Folk
vidste af nogen Ting, førend Sverres Merke knejsede over dem. Da begyndte en
skarp, men ikke langvarig Fegtning, i hvilken Simon blev dreven paa Flugt med
et Tab af 160 Mand, medens Sverre kun mistede sex eller syv. De vovede dog
ikke at sætte efter de Flygtende for Mørkets og deres Talrigheds Skyld, men be
gave sig — man maa antage paa Østsiden af Elven — ned til Kongehelle, hvor
de toge alt hvad der tilhørte dem, der ved deres Ankomst flygtede bort, hvorhos
Byen maatte udrede et Slags Brandskat af 20 Merker Sølv. Med dette nye Bytte
begav Sverre sig efter to Dages Forløb — længere vovede han ikke at dvæle der,
af Frygt for at de, der var dragne ud med Simon, skulde komme tilbage — op til
Staden Ljodhuus paa den svenske Side, og blev der nogle Dage, ventende paa
Lejlighed til at foretage flere Strejftog ind i Viken. Men da drog Kong Magnus
og Erling Tropper til sig fra alle Kanter, og fik alle Lendermænd fra hele Viken
samlede under sit Banner. Imidlertid vare begge Partier ganske uvidende om hin
andens Bevægelser, og nærmede sig hinanden uden at vide det; en Aften toge de
saaledes Nattekvarteer ikke længere end en Rast fra hverandre, ja om Morgenen,
da de brøde op, kom de hinanden endog saa nær, at der ikke var mere end en
Fjerdingvej mellem dem. Da fik Sverre vide, hvor farlig hans Stilling var, og
1 Altsaa ved Akervik eller Aakerstrøm, strax nedenfor Troldhattan.
8 Navnet skrives af de svenske, neppe rigtigt, Hufwudnås. Heelt op til det nuværende Venersborg
kom Sverre neppe, men Skoven var vistnok af stor Udstrækning, og bar Navn efter Gaarden et godt Stykke
mod Syd, lige til Naglum, hvor Slaget sandsynligviis stod.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
