Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1178. SLAG VED HUVUNES 79
skyndte sig øjeblikkelig tilbage, uden at standse, førend han kom til Vermeland1.
Her holdt han Stevne med de mægtigste og forstandigste Mænd, og spurgte om
de vilde slutte Forbund med ham og under hans Anførsel kjæmpe mod hans Fien
der. Dertil vare de strax villige: de skulde, sagde de, kjæmpe ved hans Side, som
om han var deres egen Konge. Og Sundølerne (Indbyggerne af Sundals Hered)
lagde til, at hvis Fienderne forfulgte ham der øster, skulde de nok falde dem i
Ryggen og tilføje dem følelig Skade. Da Magnus og Erling hørte dette, vendte de
strax tilbage, men sendte Orm Kongsbroder til Oplandene, hvor hans største
Frændestyrke var, for her at være ved Haanden, om Sverre fra Vermeland skulde
ville tåge Vejen derhen.
Dette var imidlertid ikke Sverres Hensigt, saa længe hans Modstandere havde
saa store Stridskræfter samlede paa disse Kanter. Derimod tiltraadte han et
nyt Tog gjennem Sverige, over Dal og Fjeld, til det Nordenfjeldske. Man
skulde have ventet, at den Nød og Møje, Sverre og hans Mænd udstode paa
det forrige Tog, vilde have afskrækket dem fra, ikke mere end et Aar der
efter at foretage et lignende, men han og hans Birkebeiner vare ikke Folk
af almindeligt Slags. De vare hærdede mod enhver Anstrengelse, og foragtede
enhver Fare. De havde desuden lidet eller intet at tabe og alt at vinde,
ja endog deres blotte Tilværelse beroede paa deres Mod og Udholdenhed. Sverre
erkjendte ogsaa siden, da han havde faaet Overhaand, at der ikke nogensinde
havde været drabeligere Krigsfolk i Norge, end hans gamle Birkebeiner under
hans Kamp med Kong Magnus, hvad enten det gjaldt at binde an med Fienden
i aaben Strid, eller at gaa paa farlige Spejdertog, eller for Resten døje
alskens Ondt2.
Sverre lagde denne Gang Vejen østligere end før, henimod Helsingland og
Østersøen. Hans hele Styrke udgjorde ikke mere end 240 Mand. Da han kom til
Dalarne eller Jarnberjaland, havde Indbyggerne samlet sig i betydelig Mængde
og fældet Broter for at spærre ham Vejen, da de, som de sagde, vare uvante ved
Kongers Gjennemrejse, og heller ikke nu vilde vide noget deraf. Men Sverre red
frem, og fik talt dem til Rette, saa at de ej alene tillode ham Gjennemfarten, men
skaffede ham endog al den Hjelp, han behøvede. Af hine Dalkarlernes Ytringer
skulde man formode, hvad der og i sig selv er sandsynligt, at Sverre kom til Dalarne
paa et andet Sted og ad en anden, østligere Vej end før, rimeligviis over Appelbo
langs Vester-Dalelven og siden nordefter til Leksand, Rettvik og Mora3. Fra
1 Her synes dog, efter hvad der nedenfor ytres om Sundølerne, nærmest Dalsland at have været meent,
og Benævnelsen «Vermeland» ej at have været tågen saa nøje.
2 Sverres Saga Cap. 40. * Dette er endnu en af Hoved-Fjeldvejene fra Vermeland til Dalarne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
