Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94 MAGNUS ERLINGSSØN
Kvarterer rundt om i Byen. Jarlen, der laa ombord paa sit Skib, var strax paa
Færde, klædte sig paa og befalede alle Mand at væbne sig. Da kom hans Frænde,
Ivar Horte, hen til ham, og ytrede sin Bekymring over at Mandskabet var alt
for omspredt oppe i Byen, og søvndrukkent, til at man i Hast kunde faa det
samlet. Han foreslog derfor, at man skulde blæse almindeligt Signal til at gaa
ombord, saa kunde man lægge Skibene lidt ifra Bryggerne og gjøre sine Forbe
redelser i god Mag. Man havde da Valget, om man vilde lade det komme til
Strid, hvis dette ellers var raadeligt, saasom Bymændene neppe vare at lide paa,
eller i modsat Fald ro ud af Elven. «Jeg vil ikke negte», sagde Jarlen, «at dette
maaskee vilde være bedst, men jeg kan ikke bære over mit Hjerte at vide, at
denne Djævels Prest, Sverre, skal sætte sig i min Søns Plads». Med disse Ord
rejste Jarlen sig, raabte højt paa sine Mænd, og bød dem strax at følge ham.
Da han var kommen i Land med sit Merke og hele sit Skibsmandskab, stevnede
han op ad Gaden til Christkirken, som han hilsede med Kys. Her kom Kong
Magnus til ham med sin Trop og Merke, ligesaa Jon af Randeberg, Sigurd Niko
lassøn og Ivar Horte, hver med sin Skare. De faldt alle paa Knæ foran Kirken,
og gjorde deres Bøn. Derefter vendte Jarlen sig fra Kirken, og sagde til sine
Mænd: «staar op og tåger Eders Vaaben, om en kort Tid kan det vel falde i Eders
Lod at ligge her længe nok». Han havde en rød Fustans Kjortel1, Silkehue og
Spangebrynje, som dog ikke ganske var spændt sammen om ham. I Haanden
holdt han sit dragne Sverd, som han kastede i Vejret og greb igjen, med de Ord:
«Endnu skulle I sige, at den gamle Knark kan faa Sverdet til at bide». Imidlertid
befalede han Ludrsvendene at blæse som tidest. Men da de kom forbi Kirke
taarnet og ud paa den aabne Mark, hvor han ganske kunde oversee sine Rækker,
kastede han Blikket til højre og venstre, og kunde ikke tilbageholde det Udbrud:
«hvor ere vi nu alle?» Det hele Antal, som man havde faaet samlet, var nemlig
ikke større end 600 Mand.
Birkebeinerne kom nærmere. De stormede over Ilevolden og frem paa Kalv
skindet, uden at der tales om at Træborgen lagde dem nogen Hindring i Vejen,
skjønt deres Vej dog faldt tæt forbi den. De mødte Fienden paa Kalvskinds-
Ageren, strax vestenfor Taarnet. Sammenstødet var voldsomt, og Striden heftig,
men ikke langvarig. Der faldt endeel paa begge Sider, dog flest af Jarlsmændene.
Birkebeinerne stormede især hen mod Jarlens Merke. Thore Spøla, der bar det,
kom i saadan Nød, at han undveg, efter at have stødt Stangen fast i Jorden.
Hele Jarlens Fylking begyndte da at rykke tilbage, medens Birkebeinerne frem
deles trængte frem, saa at Merket tilsidst kom til at staa bagenfor deres Rækker.
1 Fustan (engelsk fustian) er et Slags tyndt Bomuldstøj.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
