Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MAGNUS ERLINGSSØN
96
Hvor gammel Erling Jarl var, da han faldt, siges ikke nogensteds. Det heder
saavel hvor hans Tog til Danmark i Aaret 1167 omtales, at han allerede da var
gammel, som i Beskrivelsen over Slaget paa Rydjøkul Aaret forud, at han var
tung paa Foden1 ; derfra skulde man da slutte at han i Aaret 1179 var en meget
bedaget Mand. Men da han paa den anden Side ved sin Deeltagelse i Ragnvald
Jarls Korstog 1152—1155 endnu synes at have været en yngre Mand, og navnlig
ikke giftede sig førend ved sin Tilbagekomst, maa hine Udtryk ikke være at tåge
saa nøje, og kun betegne at han havde naaet en mere fremrykket Alder, uden
just egentlig at være en Olding. Ved sin Død kan han saaledes neppe have været
60 Aar gammel2. Hans Lig blev, som Het synes ved Sverres Foranstaltning, høj
tideligt begravet ved Sydsiden af Kirken, men ved dennes senere Udvidelse kom
det indenfor Kirkevæggen. Ved hans Jordfæstelse holdt Sverre en Tale til de
Omstaaende, hvis Indledning fuldstændigt, og som, man har al Grund til at tro,
nøjagtigt meddeles i hans Saga, og giver saavel en god Prøve paa Sverres lune
fulde Veltalenhed og skarpe Ironi, der stundom vel endog gik saa vidt, at den
ej kunde undgaa at vække Forargelse, — som den aabner os et ret godt Indblik
i den daværende Folkestemning og de politiske Forhold. «Det vilde», begyndte
han, «være upassende, om der ikke blev talt nogle Ord over en saa anseet Mands
Grav, som hans, over hvilken vi nu stande. Der er skeet en stor Tidernes Om
skiftning, som I her kunne see, og det har skikket sig underligt, at en eneste Mand
nu staar i Stedet for trende, for Konge, for Jarl, for Erkebiskop, og den Mand
er jeg. Her ere nu mange Tidender at see og erfare, som ere højst merkværdige,
og for hvilke jo Alle maa være takskyldige, nemlig at baade til denne Kirke og
andre bæres Ligene af saa mange Mænd, der strede under Kong Magnus’s Banner.
Thi Erkebiskop Eystein og mange andre lærde Mænd have jo, som saa mange
vide, tidt og ofte sagt, at alle de Mænds Sjæle, der falde i Kampen for Kong
Magnus og hans Kongedømme, skulde komme i Paradiis førend deres Blod endnu
er koldt paa Jorden. Her maa vi altsaa glæde os over en stor Tilvæxt i Helgenernes
Tal, hvis det er saaledes som Erkebiskoppen har sagt, nemlig at alle de ere hellige,
islandske Kalendarium, der er aftrykt bagved Iste B. af Finn Jonssøns Kirkehistorie saa vel som i Lange-
beks Script. rer. Dan. 11. S. 502 flgg. Ogsaa Benedict af Peterborough (S. 353) og efter ham Roger
Hoveden (S. 600), siger at Sverre kom ind i Byen Natten efter St. Botolfs Dag, altsaa mellem 17de og
18de, hvoraf da skulde følge, at Slaget stod den 18de, men muligt at Udtrykket sequenti nocte post
festum betegner «anden Nat derefter». Her nævnes ogsaa blandt de faldne Jon af Randeberg «som var
gift med Kongens Syster», og Sigurd Nikolassøn. Efter al Sandsynlighed er det Erkebiskop Eystein selv,
fra hvem, middelbart eller umiddelbart, Benedict af Peterborough har faaet Beretningen herom.
1 Se ovenfor S. 17, 20.
2 Af hvad der fortælles om ham strax før Slaget og overhoved i de sidste Aar af hans Liv, faar man
og Indtrykket af at han var for rørig til at være stort over en 55 Aar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
