- Project Runeberg -  Det norske folks historie / VII /
100

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

MAGNUS ERLINGSSØN OG SVERRE SIGURDSSØN
100
erkjende, at den forrige Tingenes Orden ikke i Længden vilde have kunnet lede
til andet end Rigets Søndersplittelse og de lavere Klassers fuldkomne Under
trykkelse, og maa vi end af Hjertet beundre de Kongers overlegne Dygtighed,
der af al denne Kamp og Forvirring fik et sterkt og vel ordnet Kongedømme
til at udgaa, kunne vi dog ikke undertrykke en vis Vemod ved at see de gamle,
berømmelige Ætter gaa under, der nu i saa mange Aarhundreder . havde været
Landets Stolthed, lige saa lidt som vi kunne negte dem vor Deeltagelse under
deres langvarige, men uheldige Kamp for, hvad der visselig var deres vel erhvervede,
historiske Ret, men som ikke des mindre maatte vige for nye Tiders mægtigere
Fordringer1.
21. Sysselmænd indsættes i Thrøndelagen. Kong Magnus drager til Viken.
Strax efter Slaget udbetalte Sverre sine Hirdmænd Sold, uddeelte mange
Værdigheder, og satte Sysselmænd over hele Thrøndelagen. Fra denne Tid af
begyndte disse kongelige Embedsmænd hyppigere at træde i Lendermændenes
Sted. De vare ikke, som hine, Vasaller, forlenede med selvstændig Myndighed,
men alene Kongens Tjenere og hans Magts Repræsentanter, der hver i sit Di
strikt (Syssel) førte Bestyrelsen i Kongens Navn, oppebare de kongelige Ind
tægter, og overhoved varetoge Kongens Interesse, og saa at de paa en vis Maade
forenede Aarmændenes Funktioner med Lendermændenes, medens hines Embeder
aldeles ophørte, og Lendermændenes Værdighed, skjønt den endnu i lang Tid
vedblev, dog efterhaanden mere gik over til at blive en Hoftitel. Dette var det
første Skridt til Kongemagtens Udvidelse paa Aristokratiets Bekostning, og viste
noksom, at Sverre aldeles agtede at bryde med det sidste. Vi ville i det følgende
see, hvorledes han ogsaa tilegnede Kronen den hidtil af Folket selv gjennem
Lendermændene udøvede dømmende Myndighed, og overdrog dens Forvaltning
til kongelige Embedsmænd, de saakaldte Lagmænd. Alt dette hindrede dog ikke
mange anseede og højbyrdige Mænd i Thrøndelagen fra nu, da hans Magt nogen
ledes syntes befæstet, at erklære sig for ham, thi de havde, som vi vide, altid
været forbitrede paa Erling, og nærede endnu størst Hengivenhed for Sigurd
Munds Linje. Mange af dem, og blandt disse, som man maa formode, Baard
Guthormssøn paa Rein, begave sig personligt til Sverre, og underkastede sig ham,
mange, som bleve siddende hjemme, tilsagde ham ved Budsending deres Hen
givenhed. Han erklærede derfor Throndhjem for sit egentlige Hjem, og Thrøn
derne for sine kjæreste Undersaatter; han talte gjerne om, hvilken Troskab de
1 Sverres Saga Cap. 32—43.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:44:08 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/7/0118.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free