Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104 MAGNUS ERLINGSSØN OG SVERRE SIGTJRDSSØN
medelst Befæstningerne, hvilke man ej kunde vente at Sverre uden højeste Nød
vilde forlade. De fandt da paa at lade Ankrene drage op til Skibsbordene, og med
sterke Reb fastgjøre dertil en Deel Tømmerstokke, for siden at ro lige til Øren
og slippe Ankrene med Tømmeret ned paa de der opstillede Bønder; dette kom
dog ikke til Udførelse, lige saa lidt som mange andre lignende Planer, der ud
tænktes. Mandagen i Gangdagene (den 26de Mai) tidligt om Morgenen, roede
Magnus atter ind til Øren til Samtale, og begge Parter opfordrede hinanden til
at holde Slag: Birkebeinerne bade Magnus at lægge til ved Øren, Magnus der
imod bad dem at komme ud af Træborgen og holde Slag med ham paa Ilevollene.
Dette Forslag modtog Sverre. Med Borgen i Ryggen og den aabne Plads foran
sig kunde han med temmelig Tryghed gaa ind derpaa. Det aftaltes saaledes, at
Morgenen efter (Tirsdag den 27de Mai) skulde begge Partier indfinde sig paa
Ilevollene, for at prøve Kamplykken. Dette lod Sverre strax bekjendtgjøre for
sine Mænd, med den Befaling at de skulde gaa til Skrifte og gjøre sine Vaaben
istand. Det samme gjorde Magnus paa sin Side. Tirsdag Morgen, da Solen randt
op, lod Magnus blæse til Opbrud fra Munkholmen. Paa alle Skibene blev da
Tjeldene tagne ned, og de roede ind til Ilen lige under Bjerget, hvor Mandskabet
gik i Land. Magnus’s Skib, en stor Skeid, lagde sig for Anker længere ude; Skuder
og Smaaskibe roede til Land. Magnus gik med hele sin Hær op ad Steenbjergene,
og blev siddende der, indtil Solen kom højere op paa Himlen, for at hans Folk
ej skulde have den lige i Øjnene. Siden lod han dem gaa ned paa Sletten og stille
sig i Fylking. Paa samme Tid gik ogsaa Kong Sverre ud af Træborgen og fylkede
sine Skarer, idet han søgte temmelig nær under Bjerget. Kong Magnus stillede
sig selv med sin Hird og sit Merke paa sin venstre Fløj, der vendte mod Søen,
fordi han der lige over for sig saa et stort og prægtigt Merke, som han troede var
Sverres eget. Dette Merke tilhørte dog kun Gudlaug Stallare, som Sverre havde
ladet tåge Plads der tilligemed Bymændene, Folkene fra Omegnen, og Ledings
tropperne. Selv derimod trak Sverre sig med sit Merke og sine Mænd ovenom
langs med Bjerget, hvor en Deel af Magnus’s Mænd vare blevne tilbage, og hvor
han ventede den hidsigste Kamp. Magnus havde ogsaa sat Nikolas Arnessøn
med en betydelig Trop til at falde Birkebeinerne i Ryggen under Slaget, men
Sverre, der ej saa let lod sig overraske, sendte en af sine paalideligste Høvdinger,
Ulf af Lauvnes1, mod ham med en Deel Folk. Derved hindredes Nikolas fra at
yde Magnus nogen Hjelp.
1 Da Lauvnes efter al Sandsynlighed er Gaarden Løvnes i Halmø Sogn, nær ved Øgruppen Skjeingen
(Skillingar) i Naumdølafylke, er det ej usandsynligt at han har slaaet sig til Sverre, da denne i 1178 var
paa disse Kanter. For Resten var Ulf af ringe Herkomst, se nedenfor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
