Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MAGNUS ERLINGSSØN OG SVERRE SIGURDSSØN
122
forfulgte ham lige til Furusund, uden dog at kunne indhente ham. Ellers var det
ved denne Lejlighed, som før, til stor Skade for Birkebeinerne, at Folket langs
hele Vestkysten lige til Stad var dem saa afgjort fiendtligt sindet. Naar som helst
Birkebeinerne traf enten Bønder, Kjøbmænd eller Fiskere, og spurte dem ud om
Magnus eller hans Mænd, fik de aldrig Sandheden at vide, selv om kun det übe
tydeligste Nes skilte dem fra Fienderne, medens derimod hine, naar de forfulgte
Birkebeinerne, altid fik de nøjagtigste og paalideligste Oplysninger. Men desto
større Beundring, baade hos Venner og hos Fiender, vakte den Dristighed, hvormed
Birkebeinerne trodsede alle Farer for at indhente Etterretninger og udspejde
Farvandene. Sverre rejste i al mulig Hast lige til Nidaros, hvor han fandt en god
Modtagelse. Her lod han sine Skibe sætte op, og søgte at befæste Byen bedre end
hidtil, idet han ej alene lod Træborgen ved Ilevollene istandsætte og maaskee
udvide, men begyndte tillige at rejse en Række Palissader, der skulde gaa fra
Borgen langs Stranden lige til Øren og tvers over denne til Elven. Dette Arbejde
blev dog ikke fuldført den Sommer. Imidlertid kom Kong Magnus til Bergen,
og dvælede der en stor Deel af Sommeren1.
26. Erik (Kongsson) kommer til Sverre og godtgjer ved Jernbyrd at han er
Kong Sigurd Munds Søn.
Medens Sverre tilbragte Sommeren i Nidaros, beskjeftiget med disse Befæst
ningsarbejder, kom en Mand til ham, ved Navn Erik, og paastod at han var en
Søn af Kong Sigurd Mund, og saaledes Broder af Sverre. Hvor og af hvem han
var fød og opfostret, siges ikke. Det heder kun, at han havde faret vide om i
Verden, at han en Tidlang havde staaet i Tjeneste, rimeligviis som Væring, hos
Kejser Manuel Komnenus i Constantinopel, og at han ligeledes havde været hos
mange Fyrster i Tydskland. Derfra var han da vel nu sidst kommen. Paa sine
Rejser skulde han og være kommen til Jerusalem og have besøgt Jordans Flod.
Han og de, der vare i Følge med ham, sagde at han var stegen ned i Jordanen med
et brændende Lys i Haanden, efter at have bedet til Gud om at han saa sandt
vilde lade ham komme op igjen af Aaen med Lyset endnu brændende, som han
var Kong Sigurds Søn, og Lyset, sagde de, slukkedes ej. Han var en beleven Mand,
kyndig i mangt og meget, men liden af Væxt og ikke smuk af Ansigt. Han forlangte,
at Sverre skulde tillade ham at føre Gudsskirsler for Sandheden af sit Udsagn,
hvad hans kongelige Herkomst angik. Om denne betænkelige Sag raadførte Sverre
sig først med sine Høvdinger. De raadede ham til at opfylde Eriks Bøn, sand
1 Sverres Saga, Cap. 58.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
