Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1181. ERIK KONGSSØN, SVERRES BRODER 123
synligviis i den Tanke, at Sverre, hvis egen Herkomst var saa tvivlsom, vilde
skade sin Sag ved at være for streng mod andre i lignende Omstændigheder.
Ikke fornøjet, som det synes, med dette Raad, holdt han flere Hirdstevner, og
æskede alle sine Krigeres Mening. De svårede alle som een, at de vilde tjene Kong
Sverre alene og ingen anden, altsaa med andre Ord, at de ikke vilde vide af nogen
ny Søn af Sigurd Mund. Desuagtet bestemte Sverre sig til at følge de forstandigere
og af ham først raadspurte Mænds Mening, dog saaledes, at han paa Forhaand
sikrede sig mod alle nærgaaende Fordringer fra Eriks Side, og tillige benyttede
Lejligheden til, om muligt, at faa sin egen kongelige Byrd beviist med det samme.
«Jeg vil», sagde han til Erik, «efter mine Venners Raad tillade dig at føre Skirsler,
saa at Gud selv lader det vise sig, om dit Foregivende er sandt; men om det nu
paa den Maade bevises at du er min virkelige Broder og Kong Sigurds Søn, da har
dog dette Navn og den Magt, hvoraf jeg nu er Indehaver, kostet mig saa megen
Møje, og saavel jeg, som alle vi Birkebeiner have derfor udstaaet saa mange Be
sværligheder og Lidelser, at jeg aldrig vil overdrage eller afstaa Kongenavnet eller
Riget til dig eller nogen anden. Alene paa denne Betingelse opfylder jeg din Be
gjæring. Det staar dig frit for at antage den, om du vil; antager du den ej, har du
at forføje dig herfra, og skal faa Lejde til at gaa, som du kom.» Erik takkede
Kongen med mange fagre Ord — han var nemlig en særdeles veltalende Mand —
for hans Tilbud, og sagde at han med Glæde gik ind paa den opstillede Betingelse:
hele sin Fremtids Skjæbne lagde han i Guds og Kongens Haand. Derpaa under
kastede han sig den foreskrevne Faste til Jernbyrden, og da Prøven skulde aflæg
ges, foreskrev Sverre ham selv Edsformularen, saaledes: «dertil lægger jeg mine
Hænder paa Bogen og Helligdommen, og det henskyder jeg til Gud, at han saa
sandt lader min Haand komme uskadt fra Jærnet, som jeg er Kong Sigurds Søn
og Sverres Broder». Men paa dette sidste Tillæg, hvorved Sverre tænkte noksaa
nemt at faa sin egen Byrd godtgjort, vilde Erik ikke indlade sig. «Saa sandt,»
sagde han, «lade Gud min Haand komme uskadt fra dette Jern, som jeg er Kong
Sigurds Søn, men jeg vil ikke bære det for at bevise andres Herkomst end min
egen». Kun efter denne Formular bar han Jernet, og kom godt derfra. Sverre
maatte følgelig erkjende ham for sin Broder, og gjorde ham til en af Høvdingerne
i Hirden. Han blev snart meget afholdt, da han baade var særdeles nedladende,
og dertil holdt sin Trop bedre end de fleste andre1. Man kaldte ham sædvan
ligviis Erik Kongssøn. Da der ingensteds tales om, at nogen Tvivl fremsattes
om hans rette Herkomst, og da det tillige er tydeligt at see, at Sverre ej nærede
liden Ængstelse for, at han skulde optræde som hans Medbejler til Kronen, kan
1 Sverres Saga, Cap. 59.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
