Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1182. SVERRE FORDRIVER MAGNUS FRA NIDAROS 135
rede, at hvis Alt blev rigtigt indbetalt i Byen inden 14 Dage, skulde han skaane
dem. Dette vedtoge Bønderne, og han vendte derpaa tilbage til Byen, efterla
dende paa Grjote i Orkedalen to Sysselmænd, Haakon og Sigurd, for at inddrive
Afgiften.
Men paa samme Tid, som Magnus havde forladt Bergen, var ogsaa Sverre
brudt op fra Oslo for at komme Thrønderne til Hjelp. Paa Hadeland hvor Toget
gik over en Deel af den tilfrosne Randsfjord, havde han det Uheld at miste syv
af sine fornemste Mænd, der faldt i Isen og druknede1. Da han kom til Hjard
kinn pa Dovre, mødte han Flygtningerne fra Throndhjem, der nu bragte ham
Etterretningen om deres andet Nederlag, og maatte døje mange Forhaanelser
af deres søndenfra kommende Kammerater, fordi de ikke havde vidst at skikke
sig bedre. Ingen af disse, endog de ringeste, vilde laane dem Heste, hvorpaa de
havde stor Mangel, og paa Vejen ned til Opdal maatte Baard Guthormssøn og
andre Lendermænd finde sig i at gaa til Fods, medens simple Madsvende sad til
Hest2. Sverre skyndte sig ned i Orkedalen, kom til Grjote og omringede Huset,
hvor Magnus’s Sysselmænd vare, førend de merkede det mindste dertil. De bleve
begge dræbte med deres hele Følge paa een nær, ved Navn Ottar Gaase, der smut
tede ud gjennem en Aabning i Panelet, og undslap til en nær liggende Kratskov
og ned til Orkedalsosen, uagtet fem Mand til Hest, hvoriblandt Sverre selv, satte
efter ham. Han fik sig en Baad, roede ind til Bynesset, og skyndte sig derfra saa
hurtigt han kunde over Aasen ind til Byen. Dette var om Fredagen, da Gaul
dølerne skulde komme til Things. Men man ventede dem forgjæves den hele For
middag, og saa kun nogle Folk komme agende ned ad Steenbjergene med Vedlas.
Da kom Ottar Gaase styrtende ind i Erik Arnessøns Gaard3, hvor Kong Magnus
holdt til, og spurte efter Kongen. «Kan du sige os noget om Birkebeinerne», spurte
nogle Hirdmænd, der stode ude i Gaarden. «Eder siger jeg Intet», svarede han, «lad
mig kun komme til Kongen». «Han er oppe ved Christkirken ved et Møde», sagde
de, og strax ilede Ottar derhen. Lidt efter kom Kongen i største Skyndning lø
bende ind i Gaarden, og bød alle Mænd væbne sig og gaa ombord uden at spilde
et Øjeblik, da Birkebeinerne vare i Anmarsch. Luren lød, enhver greb i Hu og Hast
sine Vaaben og Klæder, skyndte sig ombord paa Skibene og roede ud til Munk
holmen. Men Dagen gik hen, og ingen Birkebeiner kom, lige saa lidt som Gaul
1 Navnene paa tre af dem angives i Sverres Saga’ Cap. 66 saaledes: Jon Skutelsvein og Hallvard
Lepp Sunnivessøn, samt Agmund Hallsteinssøn, Lodins Broder.
"I I Sverres Saga Cap. 68 meddeles et Vers, som Skalden Bjarne Kalfssøn, der var i Følge med Baard,
kvad herom, og hvor han giver sin Ærgrelse Luft. Hver Fant og Madsvend, siger han, sidder til Hest,
medens Lendermænd gaa.
8 Denne Erik Arnessøn var, som ovenfor nævnt, Svigersøn af den i 1176 faldne Nikolas Sigurdssøn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
