Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142 MAGNUS ERLINGSSØN OG SVERRE SIGURDSSØN
timmerne stige i den, saa hurtigt gik det hele. Da de hverken havde Skjolde
eller Brynjer ved Haanden, men alene deres Angrebsvaaben at forsvare sig med,
fik Birkebeinerne, der desuden maa have været de talrigste, snart Overhaand.
Vidkunn selv faldt med Størstedelen af sit Mandskab, og Birkebeinerne toge Guld
bringen med hele dens rige Ladning i Besiddelse. De førte den ned til Thrond
hjem og overgave den til Sverre, som roste dem meget for deres Raskhed og det
Held, hvormed de havde udført deres Hverv1. Ogsaa Vidkunns Systre maa ved
denne Lejlighed være faldne i Sverres Hænder, og sandsynligviis har han ej sat
dem paa fuldkommen fri Fod, førend efter Kong Magnus’s Fald, da han ej kunde
ønske at nogen af dem rakte Magnus eller en af hans Mænd sin Haand, og derved
bragte ham de rige Ættebesiddelser i Medgift, som nu efter Broderens Fald bleve
deres Arvelod. En af dem, Ragna, egtede siden den for sin Lovkyndighed navn
kundige Lendermand Bjarne Mardssøn, om hvilken der i det Følgende vil blive talt.2
32. Sverre overrumpler Magnus i Bergen, og fordriver ham fra Landet.
Imidlertid holdt Sverre hyppigt Thing med sine Mænd saavel som med By
mændene og foregav snart at have en, snart en anden Plan fore, uden at nogen
kunde blive ret klog paa, hvad han egentlig vilde. Stundom hed det, at han
vilde til Viken eller øster til Gautland, stundom, at han vilde faa sig nogle Skuder
og sejle vester til Orknøerne eller Syderøerne. Det viste sig siden, at intet af
alt dette var Alvor, men at det alene var hans Hensigt at det skulde rygtes til
Bergen og gjøre Magnus tryg, der nu atter var i Ferd med at udruste en stor
Hær for at drage til Throndhjem, men hvem han ikke des mindre agtede at over
falde. Han indskibede sig da omsider med sine Folk paa 20 Smaaskuder, fore
givende saavel for dem som for de øvrige, at Toget gjaldt Haalogaland. Men da
han kom udenfor Agdenes, lod han blæse til Huusthing, og aabenbarede for sine
Mænd, at det ikke fra først af havde været hans Alvor med Haalogalandsrejsen,
end sige nu, da der blæste en skarp Nordenvind, mod hvilken det vilde være alt
for besværligt at ro; det var langt bedre, sagde han, at benytte Vinden og sejle
raskt ned forbi Stadland, siden stod det dem frit for, om de vilde stikke ud til
Havs, eller sejle udenskjærs til Viken. Alle fandt denne Plan særdeles god, og
man sejlede saaledes sydefter forbi Stad. Her lod Kongen atter Skibene lægge
sammen til Raadslagning, og ytrede at man nu vel gjorde rettest i at styre uden
1 Sverres Saga Cap. 74, 75.
* Fagrskinna Cap. 215. Bjarne Mardssøn nævnes i den eneste fuldstændige Afskrift af den ældre
Gulathingslov, der nu håves, som den, der bragte et nyt Sagetal i Stand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
