Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1184. MAGNUS DRAGER TIL BERGEN 155
her forud paa Dækket, og det spruder endog om Saxene; Frembyggerne saa helst,
at man sejlede mindre skarpt.» Kongen rejste sig og svarede: «jeg vidste ikke,
at der skulde gjøres Ild op paa Dækket eller forud paa Saxene», og bød at man
ikke skulde tåge mindste Svøft ind, men heller sætte til hvad Reb man havde.
Thorsdagen (den 14de Juni) ved Midmundetid (omtrent Kl. halv to) sejlede Kongen
ind paa Vaagen, og lagde til lige ved Bryggerne, hvor hans Mænd øjeblikkelig
sprang op. Birkebeinerne, som ikke havde hørt det mindste til Magnus, og ej
havde nogen Anelse om hans Komme, førend han nu med Eet var dem lige ind
paa Livet, fore forfærdede hid og did, nogle efter sine Vaaben, andre kun for at
frelse sig; alle sammen søgte de ud af Byen, og op i Fjeldet, hvor det snart var
ganske rødt af deres Skjolde; men Heklungerne fik dog indhentet og dræbt Tredive
af dem, deels i, deels ovenfor Byen. De toge i Hast Klæderne af dem, og lode
Kroppene ligge nøgne efter; Magnus forbød endog udtrykkeligt at begrave dem,
førend han kom tilbage igjen, da det, som han sagde, passede sig bedst for dem
at ligge der til Ravn og Hund. Det var nemlig nu først og fremst hans Hensigt,
at opsøge og gjøre det af med Sverre, medens denne endnu laa inde i Sognefjorden
og saaledes ej kunde undslippe. Derfor havde han ikke mange Timer at bortgive.
Han lod strax blæse til Things, og talede saaledes: «Her i Byen venter jeg nu
den samme Hjelp og Bistand af Indbyggerne, som I forhen altid have været saa
villige til at yde baade min Fader og mig; her var desuden mit stadige Hjem,
saalænge jeg sad i Fred og Ro; her har jeg ogsaa mange Frænder og Fostbrødre.
For det første agter jeg nu at opsøge Sverre og prøve en Dyst med ham; naar
det er gjort, tænker jeg at komme tilbage hid til Byen, idet jeg bringer Fred og
Glæde for os alle.» Disse Ord besvåredes med ivrige Bifaldsraab, og alle sagde:
«Gud lade Eder komme tilbage i god Behold, Herre, og i denne Ferd opnaa Alt,
hvad I maatte ønske». Derpaa gik Kongen atter ombord, lod blæse til Afsejling,
og forlod Havnen endnu samme Aften med den hele Flaade, paa Gjesteskibet,
det store Fløy nær, som imidlertid var kommet paa Grund ved Fjæren, og ikke
kom af førend ud paa Natten. For Resten lagde man Merke til, og betragtede
det vistnok som et slemt Varsel, at Kongens Skib ved Udsejlingen var saa besat
med Kraaker, at næsten hvert eneste Toug var bedækket af dem. Om Natten
sejlede Kongen nord igjennem Leden, og da han kom til Sognsø, drejede han
ind i Fjorden. Vinden var da kun svag. Saasnart Sogningerne saa, at det var
ham, kom de i Mængdeviis roende ud til ham og gave sig i Følge med ham. Af
dem fik Magnus Underretning om at Sverre havde sendt sine bedste Folk fra
sig, og selv laa med faa Skibe inde i Norefjorden, hvor han, som de sagde, havde
gjort mangt og meget ondt. Dette Budskab vakte almindelig Glæde i Hæren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
