Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154 MAGNUS ERLINGSSØN OG SVERRE SIGURDSSØN
bemande et Langskib, som de lode støde til hans Flaade1. Efter et Ophold der
i Byen af en 14 Dages Tid (altsaa omtrent til midt i Mai Maaned) fortsatte
Magnus Rejsen vestover, men da han fik daarlig Vind, blev han ofte liggende
vejrfast i Havnene. Saaledes har han vist ligget en Dags Tid ved Langesund,
thi ved denne Lejlighed var det rimeligviis, at hans Mænd fik fat paa en heel
Mængde Hardstene (haarde Hvessestene) fra Thelemarken, der allerede i den Tid
var en betydelig Udførselsartikel fra Skien (Skisan) men som de nu — og dette
var maaskee ikke usædvanligt — anvendte til Vaaben2. I Unnardys (Hummerdus)
paa Lister laa de en heel Uge. Disse Ophold nedsloge dog ikke Modet paa hans
Folk; de vare tvertimod heel lystige og glade, og fornøjede sig ved alskens Leg,
hvor de laa inde; kun Kongen var noget stille3. I Karmsund, hvor de laa to Nætter
(8de—10de Juni), fik han de første sikre Etterretninger om Sverres Rejser af
Fragtemænd, der kom fra Bergen, og som nu hver Dag sejlede dem forbi. Han
sendte da to Mænd, der selv synes at have havt hjemme i Bergen4, op til Byen,
for nærmere at udspejde Forholdene. De rejste afsted Tirsdag Nat (d. 12te) og
kom tilbage Dagen efter, med den Besked at tre af Birkebeinernes Skibe under
Anførsel af Svina-Peter laa i Byen. Magnus bød da sine Mænd at tåge Tjeldingerne
ned saa fort som muligt og skynde sig afsted. «Birkebeinerne,» sagde han, «ere
just nu i Bergen og ville nok gjerne holde Drikkelag med Eder, men synes vel
at det tilkommer Eder at skjenke i Bægrene for dem.» Ved disse Ord bleve alle
glade, enhver skyndte sig at indtage sin Plads, Sejlene bleve hejsede og derforuden
brugte man Aarerne, thi Vinden var svag Sidevind, og det regnede. Kong Magnus
selv styrede «Skeggen», som sædvanligt, Orm Kongsbroder «Skjoldmøen», Nikolas
Kuvung «Erkesuden», (en Tyvesesse, som han havde faaet af Erkebiskoppen),
Munan Gautssøn «Reinen», og Gjesterne havde «Mykle-Fløyet», et stort Øster
farerskib. Da de kom et Stykke paa Vejen, begyndte det at kule sterkt, paa
Munans Skib gik Masten af og slog en Mand ihjel, og Kongens Skib satte saa
svært, at en af Stavnboerne, ved Navn Thoralde Thrym, sagde: «det bliver vaadt
1 Sverres Saga Cap. 83, 84.
* Herom se længer nede, S. 161 jfr. Sverres Saga Cap. 91. De her nævnte «Hardstene», som de endnu
kakles, komme fornemmelig fra Eidsborg i øvre Thelemarken, og udføres endnu i betydelig Mængde fra
Skien. I de ældste Privilegier for Skien, der nu kjendes, nemlig Kong Haakon Magnussøns af 1358, nævnes
disse «Hardstene», som en Udførselsartikel, «fra gammel Tid». Jvfr. ovenfor B. VI. S. 60.
8 I Hummerdus, fortælles der, kvad Maane et Vers, hvori han indstændigt anraabte Gud om at skaffe
gunstig Vind. «Vi ere saa bedrøvede», heder det i Verset, «fordi Nordvestvinden saa længe holder os til-
bage her i Unnardys: Søndenvinden er altfor seen til at komme.» Kongen roste Verset og sagde, at han
til Belønning kunde tåge sig en Skjorte blandt nogle flere, der just vare vaskede og laa nær ved i en Bunke,
en for den pjaltede Maane vistnok højst belejlig Gave.
* Der staar nemlig i Flatøbogen, hvis Læsemaade vi her følge: Eilif Arnessøn og Klement af Gravdal.
Ellers læses: Eilif Orre, Søn af Klement af Grande.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
