Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1184. SLAG I NOREFJORDEN 157
Farer har erhvervet, da anseer jeg det ikke rimeligt at jeg nogensinde mere prøver
paa at faa mig Skibe i Norge, og enhver af Eder faar da sørge for sig selv, som
han bedst kan. Imidlertid vil jeg ikke ved min Egensindighed udsætte Eder for
saa stor Fare, hvis I Alle skulde antage den for uovervindelig, men paa den anden
Side vil jeg heller ikke forfærdes eller beslutte noget andet, hvis Høvdingerne og
de øvrige Krigere see nogen Mulighed til at vove denne Dyst.» Da Kongen havde
endt sin Tale, kunde Alle godt skjønne, hvad han helst vilde, og saa svagt Haab
de end havde om at det vilde gaa godt, nennede de dog ikke andet end at give
deres Bifald dertil. De svarede derfor næsten alle paa een Gang, at de visselig
vilde slaas og ikke tåge Flugten uforsøgt; det havde ingen Nød, de vare saa ofte
vante til at stride mod Overmagt og enda vinde Sejr. «Ja,» svarede Kongen,
«nu have I valgt, hvad der mest stemmer med mit Ønske, og det kan jeg sige
Eder, at I maa slåa saa meget bedre og mandeligere, som I denne Gang skulle ofre
en Konge til Døden»1. Disse Ord vakte megen Bekymring hos Birkebeinerne, thi
de kunde ikke vide, hvilken Konge han meente. Sverre gav derpaa Befaling til
at tåge Tjeldingerne ned, og ro ind ad Fjorden langs med Landet, for at møde
de to Skibe fra Sokndal, efter hvilke en Skude sendtes ind i flyvende Hast. Han
forordnede, at Koningen i hvert Halvrum kun skulde forrettes af een Mand; den
anden skulde idelig ro med Baad til og fra Land og bringe Stene ombord; den
tredie og alle de øvrige, der ingen anden Beskjeftigelse havde, skulde sætte Vig
gyrdler op og gjøre Skibet slagfærdigt. Alt dette skede nøjagtigt som han havde
befalet; de Søm, han havde ladet uddele, kom nu vel tilpas for at befæste Vig
gyrdlerne, og det var, siger Sagaen, let at see paa Birkebeinerne, at de vare vante
til sligt. Da hiin Skude var kommen et Stykke ind i Fjorden, mødte den allerede
Skibene, som den skulde hente, og da Folkene ombord paa disse fik at vide hvad
der var paafærde, gave de sig til at ro saa voldsomt, at de, idet de nærmede sig
Flaaden, og enhver vilde være den første, kom hinanden for nær, saa at Aarerne
gik af. «Vi have nu andet at bestille,» raabte Sverre, «end at spilde Roningen
for hinanden»; gav derpaa Befaling til at dreje ind mod Land, og der at oppebie
Kong Magnus. Da var man ogsaa bleven færdig med at viggyrdle Skibene, og
den Masse Stene var bragt ombord, som ansaaes nødvendig. Hans næste Be
faling var at føre Landtoug op fra Bagstavnen, vende Fremstavnen ud, og lægge
Aarerne færdige til Roning. Og endelig befalede han at alle skulde væbne sig og
tåge Plads, hver i sit Rum. Da dette var skeet, gik han i Land, og hen til en liden
Bekk, som randt paa det Sted: her lod han sig række Vaskevand, og sine Klæder
1 I Sagaen: konung i hel setja, d. e. sætte en Konge i Hel (i de Dødes Rige); Talemaaden «i Hel»
er den som endnu bruges under Formen «ihjel», som «at slåa ihjel», og «i Hel» d. e. til de Dødes Rige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
