Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MAGNUS ERLINGSSØN OG SVERRE SIGUUDSSØN
158
børste, som om han skulde gaa til et Gjestebud. Hans Dragt var bruunagtig
fra Top til Taa. Derpaa gik han ned til en liden Klippe, under hvilken hans Skib
laa, for endnu at tale nogle Ord til sine Mænd. Han vilde holde sig i Skibsstavnen,
men Folkene toge hans Hænder bort, fordi den ganske nylig var tjærebrædt og
endnu ikke tør. «Vi ville ej,» sagde han, «tenge vore Skibe sammen; skal det gaa
os godt, da maa vi benytte os deraf, at vore Skibe ere bordhøje, og vort Mand
skab kjekt og krigsvant. Vi have kun een Udvej, og det er at sejre over vore
Fiender; det nytter os hverken at flygte eller at bede om Grid; passer godt paa
Eders Vaaben, og kaster dem ej overbord til ingen Nytte, søger først og fremst
at dække Eder, hjelper hinanden indbyrdes, men Gud hjelpe os alle!» Derefter
lod han Merkerne sætte op. Et lidet Klippenes ståk ud et Stykke foran Skibene,
saa at man ikke godt kunde see ud paa Fjorden. Han lod derfor nogle Folk ro
ud paa en Skude for at see, hvorledes det led med Magnus’s Flaade. Men neppe
vare de komne nogle faa Aaretag frem, førend de øjeblikkelig vendte tilbage, og
meldte at hele den fiendtlige Flaade var i Hælene paa dem. Da blev der strax
blæst, Birkebeinerne roede alle Skibene ud mod Fienden, og istemte Hærskrig.
De havde kun fjorten Skibe, og, efter den sandsynligste Beregning, omtrent 1900
Mand at sætte mod Fiendens sex og tyve Skibe, hvis Besætning neppe var under
3200 Mand. Den egentlige Befalingsmand paa Mariesuden var Thord Finngeirs
broder1.
Da Heklungerne kom længer ind i Fjorden, hvor de vidste at de om faa Øje
blik vilde see Birkebeinernes Flaade lige for sig, firede de Sejlene ned, og lode
Skibene drive ind for Farten. Da vare ogsaa de fuldt væbnede og slagfærdige.
Kong Magnus forordnede, at de to store Skibe i Flaaden, der egentlig vare Kjøb
mandsskibe, og ikke saa godt skikkede til Roning, nemlig Gjeste-Fløyet og Asbjørn
Jonssøns Skib, skulde bindes sammen mellem hans eget, Skeggen, og Orm Kongs
broders Skib, og disse fire Skibe, der saaledes dannede en eneste sammenhængende
Masse, skulde lægge sig imod Mariesuden og hage sig fast i den. «Jeg ønskede
helst,» sagde han, «at de ikke løstes derfra, førend enten den, eller vore Skibe
vare ryddede. Jeg veed, at de fleste ville ansee det for en god Ende paa den
hele Strid, om dette var den sidste Gang, Sverre og jeg behøvede at kræve denne
Leding og Møje; det er vel værdt at bede Gud om, og dertil staar mit Haab. Jeg
1 Mariesuden havde, som oven nævnt, 320 Mand; regner man i Gjennemsnit 120 for hvert af de øvrige
13, bliver Totalsummen 1860, hvilket vist kommer Sandheden meget nær. Magnus havde 26 Skibe, hvoraf
enkelte temmelig store og alle sterkt bemandede. Regnes i Gjennemsnit for hvert 120 Mand, bliver dette
tilsammen 3120, hvortil endnu kommer Besætningen paa Sogningernes Baade. — Thord Finngeirsbroder
vil ogsaa i det følgende blive nævnt som Befalingsmand paa Kongens Skib, og det synes, som om han
har været meget kyndig i at styre Skibe og manøvrere med dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
