Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SVERRE SIGURDSSØN
166
de, som Kaupangersmændene indfandt sig hos ham, faldt aldeles til Fode, og
maatte nu uden at kny endeligen forpligte sig til at udrede hine femten Merker
Guld, for hvis Udbetaling de til saa stor Skade for sig selv havde søgt at und
drage sig. Da viste det sig, heder det i Sagaen, som Ordsproget siger, at mangen
En kysser paa den Haand, han helst ønskede var af. Dem, saavel som de andre
Bønder i Nærheden, satte han til at skaffe Ligene i Jorden; Enhver fik frit Lov
til at stelle om sine Frænders og Venners Lig, som han ønskede. Hver Dag var
derfor mange Folk, saavel af Kongens Krigere som af Bønderne ude paa Baade,
for at lede efter Ligene, af hvilke mange bleve opfiskede. En Dag fandt man Orm
Kongsbroders Lig; hans Venner lode det derfor først bringe til Bergen, der blev
det siden af Vikverjer bragt til Oslo, og begravet i Steenveggen i Hallvardskirken
ved Siden af hans Broder Kong Inge og Kong Sigurd Jorsalafarer1. Ogsaa mange
andre Stormænds Lig bleve efterhaanden dragne op. Magnus’s Lig blev ikke
fundet førend anden Søndag (24. Juni) efter at Slaget havde staaet. Sverre havde
just om Aftenen paa en liden Skude begivet sig hen til Slag-Stedet, hvor flere Baade
fremdeles vare beskjeftigede med Lig-Optagningen. I en af Baadene sad tre Mænd,
Ljot Haraldssøn, Arne Gudmundssøn og Jon Koll. Til dem sagde Kongen: «sidde
I fast her med Fisket, eller hvor gaar det med Fangsten?» I samme Øjeblik droge
de et Lig op. «Det var en dyrebar Dræt,» sagde Sverre, «I have da været saare
heldige!» «Ja,» svarede de, «er dette Kongens Lig, da har der bidt en god Fangst
paa vor Krog.» «Dette er visselig Kong Magnus’s Lig,» sagde Sverre. De skøde nu
et Skjold under Liget, og løftede det over i Skuden til Kongen, som strax lod ro i
Land, og Liget bringe op. Der gjenkjendte man det strax, thi det havde endnu ikke
forandret sig det mindste; ja det var ikke engang blevet stivt, eller Rødmen borte
af Kinderne. Allerede den følgende Dag var Kisten færdig, og førend Liget blev
svøbt i Dug, lod han alle de tilstedeværende, som forhen havde været Magnus’s
Mænd, gaa hen at betragte det, og forvisse sig om, at det virkelig var Magnus’s Lig:
det var ikke, sagde han, for at være haard imod dem, men for at de siden kunde
bære Vidne derom, hvis det skulde hænde sig, at Vikverjerne udspredte noget Rygte
om at Magnus endnu var i Live, og deraf toge Anledning til at rejse en Oprørsflok.
De gik da derhen, og næsten ingen af dem kunde holde Taarerne tilbage, flere kys
sede det endog, førend de gik bort. Derpaa blev det svøbt, lagt i Kiste, og efter
Sverres Befaling ført til Bergen. Strax derpaa fulgte han selv efter, men modtog
før sin Afrejse de femten Merker Guld, som Sokndølingerne havde at udrede2.
1 Om disse Kongers Begravelse i Hallvardskirken, se ovenfor B. VI. S. 138, 320.
* Sverres Saga Cap. 86—95. Foruden paa det oven anførte Sted hos Villjam af Newbury omtales
ogsaa Magnus’s Fald, og for dette Aar, af Roger Hoveden S. 624.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
