Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1184. KONG MAGNUS’S BEGRAVELSE 169
tragtet, og lade dem føle, at han paa det nøjeste kjendte til den herskende ham
ugunstige Stemning, idet han tillige gav dem tilstrækkelige Vink om, at alle nu
gjorde bedst i at finde sig i den nye Tingenes Orden, som det ej vilde nytte dem
at forsøge paa at ændre. Han lod i den Anledning blæse til almindeligt Møde
for hele Byfolket ude paa Christkirkegaarden. Da Mængden her var samlet, stod
først Haavard Jarlssøn, der sandsynligviis var bleven Stallare efter Gudlaug
Vale, op, og talte saaledes: «Det er nu alles Skyldighed at modtage Kongen ven
ligen og hæderligen, thi han kan gjøre os godt og hædre os i mange Stykker. Det
var ønskeligt og passende, om han nu vilde vorde vort Værn og Skjold, som det
sømmer sig for ham, og vi derimod ærligt og trofast understøtte ham og yde ham
alt, hvad han af os med Rette har at fordre. I vide nu, hvor meget han har kostet
paa, for endelig at naa det ham tilkommende Kongedømme, hvor megen Mod
gang og Fare han har døjet, og hvor han har vovet saavel sit eget, som mange
andre gode og gjæve Drenges Liv. Men nu har Gud frelst ham af mangen Fare,
som I vel noksom have erfaret. Alle og enhver indsee nu fuldkommen det for
nuftige i at vise Venlighed mod Kongen, om man end før har været ham ugunstig;
han vil og visselig være en naadig Fyrste mod alle dem, der ærligt og redeligt,
uden Svig, ville tjene ham. Tænker nu over, hvem det vil gaa bedst, dem der
søge hans Venskab, eller dem der sætte sig op mod hans Vilje. Gjører nu som
Gud lærer Eder, og seer til at Eders Sag faar en god Ende.» Derpaa stod Kongen
selv op, saa sig længe om ganske taus, og tog endelig saaledes til Orde: «Jeg be
gynder min Tale med Psalmistens Ord: «Miserere mei deus, quoniam conculcavit
me homo, tota die expugnans tribulavit me!» Det er udlagt: «Forbarm dig over
mig, Gud, fordi Mennesket traadte mig under Fødder, stred imod mig den hele
Dag og plagede mig!»1 Denne Spaadom, der blev spaaet for mange Aarhundreder
siden, er nu i vore Dage gaaet i Opfyldelse, saasom min Frænde Magnus stred
imod mig, og stræbte mig efter Livet, men Gud frelste mig nu som før, og over
antvordede mig hans Rige. Til alle Tider har intet været Gud mere forhadt end
de Overmodige, og dem har han refset haardeligt. Første Gang, da Englen vilde
gjøre sig til hans Ligemand, drev han ham fra sig, og straffede ham ved at gjøre
ham til den værste Djævel. Siden, da vor første Stamfader Adam håndlede mod
Guds Vilje, blev han jagen ud af Paradiset til denne Verdens Sorg og Elendighed.
Da Rigerne opstode, og Farao undertrykte Guds Lov og Folk, kom de ti Lande
plager, hvis Lige man hidtil ej havde seet i Verden, over Landet. Bedre gik det
1 Davids Ps. 56, Iste Vers. Stedet, som her er eiteret efter den latinske Bibeloversættelse, kaklet
Vulgata, lyder ikke ganske saaledes i vor Bibeloversættelse, der har: «Gud vær mig naadig, thi et Men-
neske søger at opsluge mig, han vil den ganske Dag fortrænge mig med Strid.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
