Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170 SVERRE SIGURDSSØN
ej heller Kong Saul, da han satte sig op mod Gud; da flakkede han om, besat
af den ureene Aand. Og hvor vi see hen til forrige Tiders Begivenheder, finde
vi at det altid gik saaledes i Verden. Det kan vel hænde sig, at vor Tale nu synes
Eder at skride nærmere ind paa vore Enemerker; det har nemlig ganske vist
ogsaa gaaet saaledes til her i Landet, at de have ophøjet sig, som ej vare af
Kongeæt, idet nemlig Erling Skakke, Søn af Kyrpinga-Orm, lod sig selv give
Jarlsnavn, og sin Søn Kongenavn. Siden undertrykte de alle Kongeætter, og
ingen maatte kalde sig Konge-Ætling under Dødsstraf. De havde om sig de
bedste Raadgivere i Landet, og toge under sig de ættebaarne Kongers hele Rige.
Og alt dette gik hen, indtil Gud fra nogle Ud-Skjær sendte en liden og lav Mand,
for at knække deres Overmod, og den Mand var jeg. Ikke tog vi det af os selv,
men Gud vilde derved vise, hvor lidet det kostede ham at knække deres Over
mod. Dette siger jeg dog ikke, som om jeg ej havde noget udestaaende med Kong
Magnus og Erling Jarl, hvilket mange paastaa, beskyldende mig for at have
væltet os ind paa dem uden al Ret. Vi ere ikke saa kortmindede, at vi ikke skulde
erindre, hvad der er gjort imod os, først at Bergensmændene dræbte min Fader
Kong Sigurd, der var ættebaaren til dette Land, siden, at de rejste en Flok med
Erling Jarl mod min Broder Kong Haakon og fældte ham; at Erling siden tog
mine to Brødre og lod den ene hænge som en Kraakeunge, den anden henrette;
endelig nu hvad jeg sidst omtalte, og hvad der seent kan glemmes, at vi have
lidt saa megen Overlast og Nød, at vi helst havde ladet det Hele fare, hvis vi
ikke ynkedes over vort Folk, eller hine herskede over det, der ingen Ret havde
dertil. Nu er det befriet, men dog lønne I dette med et Fiendskab, hvortil man
kun sjelden seer Magen. Npgle sige: Sverre er sejrsæl, Sverre er forstandig, men
saa svarer man: hvad er det at undres over? Han har gjort nok for det, givet
sig selv Djævelen i Vold. Nogle sige endog, at jeg er den skinbarlige Djævel, kom
men lige fra Helvede, og sluppen løs i min Skikkelse. Men hvad ere I da selv,
som maa lystre mig, andet end Djævelens Trælle, og saa meget ulykkeligere end
andre Folk paa denne Jord, som I ej alene nu maa tjene ham, men dertil brænde
med ham i den anden Verden? Har man hørt noget saa gyseligt dumt, at sige
saadant om hvem det saa er, og aller meest om sin Konge, at han skulde have
solgt sig til Djævelen? Nej, da var Sverre dum, om han vilde ofre saa meget for
dette usle Rige, der ikke engang vilde være saa meget værdt, om han havde det
i Fred, end sige nu, da han ej kan beholde det i Ro, at han for dets Skyld skulde
forspilde sin Sjæls Salighed. Her forekommer det mig, som om jeg paa een Gang
seer Kalve og Ulve tilsammen, og det kan hænde at I finde mit Sold noget stor
hullet. Mangen bøjer sig for den Haand, han ønskede var af, og kalder den Frænde,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
