- Project Runeberg -  Det norske folks historie / VII /
172

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SVERRE SIGURDSSØN
172
af det Parti, der siden sluttede sig om Magnus, medens Olaf Ugæva, Eysteins
Dattersøn, alene kunde skaffe sig et meget lidet Parti, hvilket for største Delen
bestod af de samme Mænd, der senere fremstode som Birkebeiner. Den sande
Aarsag til den overordentlige Hengivenhed, hvormed Magnus’s Parti eller Ari
stokrat-Partiet hang ved ham, var den klare Erkjendelse af, at nu gjaldt det
at kæmpe til det yderste for Aristokratiet, og denne Erkjendelse bragte Aristo
kraterne, som vi i det følgende ville see, til at vedligeholde eller ideligen fornye
Kampen endog efter Magnus’s Død, temmelig ligegyldige for, hvem de erkjendte
som deres Høvding, naar de alene kunde faa Bugt med Sverre, hvis hele Til
værelse var grundet paa, og hvis hele System gik ud paa, en fuldkommen Til
intetgjørelse af de gamle aristokratiske Traditioner. Og det var desuden, som
man noksom merker, egentlig kun Vikens og Gulathingslagens Folk og Høvdinger,
eller Kong Inge Haraldssøns forrige Parti, der hang saa ivrigt ved ham. Thrøn
derne, endog deres Høvdinger, besjæledes endnu af Partiaanden fra Sigurd Munds
og Eysteins Dage, og sluttede sig derfor saa gjerne om Sverre, saasnart det viste
sig, at han baade havde Vilje og Evne til at overholde Lov og Ret. Krigen var
og, som vi have seet, i den sidste Tid nærmest en Krig mellem Thrønderne paa
den ene, og Gulathingsmændene tilligemed Vikverjerne paa den anden.
Magnus var, som det iet Slægtregister nævnes1, gift med Eldrid, en Datter
datter af Guthorm paa Rein af dennes første Egteskab med Jon Smjørbaltes
Datter af samme Navn2. Han var derved besvogret baade med Reins-Ætten og
Blindheims-Ætten, thi Eldrids Moder Rangrid var baade Syskendebarn til Jon
Hallkellssøn, og Halvsyster af Baard Guthormssøn3. Men mellem hende, en
Datter af Guthorms første Egteskab, og Baard, en Søn af det tredie, maa der
have været saa mange Aar, at hun vist godt kunde have været hans Moder.
Dronning Eldrid havde tidligere været gift med en Thore Skindfeld, og havde
med ham to Sønner4. Med Magnus havde hun Datteren Christina. Hun kan
ikke have spillet nogen betydelig Rolle, ja har maaskee ikke engang opholdt sig
i Norge, siden hun aldrig omtales. Efter Magnus’s Død blev hun gift med en
1 Fagrskinna, Cap. 214, Snorre, Harald Haardraades Saga Cap. 103.
a Se ovenfor B. VI. S. 228, jevnfør Slægttavlen No. 5.
• Som RangridB Fader nævnes en Bjarne Burdarsvein, der ellers ikke omtales, og derfor af Enkelte,
dog neppe med Rette, har været antagen for den samme som Peter Burdarsvein, Søn af Sauda-Ulv,
der igjen var en Dattersøn af Ulv Stallare. Rangrid var, som det ovenfor er nævnt, siden gift med
Frederik Køna, og havde med ham Datteren Astrid, der gik i Kloster. At Rangrid maa have været
meget ældre end Baard, kan alene skjønnes deraf at hendes Datter Eldrid kunde være samtidig med
ham og Magnus.
« En Søn af Eldrids første Egteskab med Thore Skindfeld, Kinad, omtales allerede som Høvding
1198 (Sverres Saga Cap. 152).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:44:08 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/7/0190.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free