Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1184. MAGNUS’S BØRN 173
Lagmand i Gautland — det siges ikke, om det er Vester- eller Øster-Gautland,
der her menes. I første Tilfælde maa det have været med Algaut Sigtryggssøn,
der var Lagmand i Vester-Gautland paa den Tid1, i det sidste med Magnus Minne
skjold, en Broder af Jarlen Byrge Brosa. Med Gyrid, Datter af en Aslak unge,
havde Magnus en Søn ved Navn Sigurd, ligeledes havde han en Datter ved Navn
Ingebjørg, om hvis Herkomst der ej synes at have hersket nogen Tvivi, endvidere
havde han en Datter ved Navn Margrete. Desforuden fremstode, som vi ville
see i det følgende, flere, der udgave sig for hans Sønner, men ere blevne anseede
for Bedragere.
37. Sverre Eneherre i Landet. Forandring i de statsretlige Forhold.
Lagmænds-Embeder oprettes.
Efter et kort Ophold i Bergen begav Sverre sig til Viken og lige ned til Rigs
grændsen, idet han lagde alt Landet under sig. Ingen vovede nu at negte ham
Lydighed, og han indsatte Sysselmænd overalt. Saaledes stod han nu endelig
ved sit Maal. Hans Medbejler var fældet, hans Modstandere ydmygede og ad
splittede, og han herskede uden Modsigelse over det hele Land fra Haalogaland
til det sydligste af Viken.
Men denne hans Sejr bebudede, som hans Modstandere meget godt følte, og
som det allerede ovenfor er antydet, en fuldkommen Forandring i Landets stats
retlige Forhold. Magnus, der selv ej var Kongesøn, men skulde grunde et nyt
Dynasti og skaffe dette Legitimitet, havde for at opnaa dette Maal maattet kaste
sig i Aristokratiets Arme, og indgaa hiin ydmygende Overeenskomst af 1164,
hvorved Kongedømmet tilsyneladende blev overdraget St. Olaf, Landets Skyts
helgen, men i Virkeligheden kun blev et Redskab i de gejstlige og verdslige Høv
dingers Haand. Senere, efter Opnaaelse af Myndighedsalderen, dog sandsynlig
viis efter sin Faders Ønske, skal han, endog hvis for øvrigt det derom handlende
Dokument er egte, have indgaaet den ovenfor omtalte nærmere Overeenskomst
med Erkebiskoppen alene, hvori han ej alene stadfæstede den allerede vedtagne
Bestemmelse, at Kronen efter hans, saavel som enhver af hans Efterfølgeres Død
skulde ofres til St. Olaf og til evig Tid hænge i Christkirken, men dette derhos
1 Den bekjendte Æskil, Søn af Magnus Minneskjold, var Lagmand i Vester-Gautland omkring Aarene
1 215—1227; som hans Fonnand nævner Vestergøtalovens Lagmandsrække Algaut Sigtryggssøn, der altsaa
omtrent maa have været samtidig med Eldrid. Men omtrent paa samme Tid synes ogsaa Magnus Minne-
skjold, Byrge Brosas Broder og Æskil Lagmands Fader, at have været Lagmand i Øster-Gautland, og
hans Æt var visselig langt mere agtet end Algauts, saa at det nok kunde synes rimeligt at Enke-
dronningen havde egtet ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
