Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174 SVERRE SIGURDSSØN
udtrykkelig erklæredes for et Tegn paa det norske Kongedømmes stedsevarende
Underkastelse under St. Olaf, og Erkebiskoppen saavel som Gejstligheden i Al
mindelighed fik flere særegne Rettigheder, hvorom der i det følgende vil blive
Tale; alt sammen Indrømmelser saa store, at de sikkert ikke engang bleve offentlig
gjorte, men at den hele Transaktion, hvis den virkelig fandt Sted, maa være
skeet i al Stilhed og uden andre Vidner end Erling Jarl, mellem Magnus og Erke
biskoppen alene1. Og endelig havde Magnus, eller rettere hans Fader, for at sikre
sig Bistand fra Danmark, der senere dog kun temmelig sparsomt blev dem til
Deel, bekvemmet sig til at tåge Viken til Len som dansk Provinds, erklærende
sig selv for Danekongens Vasall, med Forpligtelse til at møde frem med Tropper
paa hans Opfordring, og at aabne en af hans Sønner Adgang til Sukcessionen
paa den norske Kongetrone — ligeledes Indrømmelser, der, som ovenfor nævnt,
ej nogensinde synes at have været offentliggjorte i deres Heelhed, saasom man
nok kunne befrygte at de i saa Fald vilde vække alt for stor Indignation. Over
1 Om dette Dokument er der allerede talt foreløbigt ovenfor B. VI. S. 346. Overvejende indre Grunde
tale for, at det her omhandlede Document er forfalsket i en senere Tid. Den urigtige Datering 23de
Marts 1276, eller, som den paa Latin lyder, mcclxxvi x. kal. Aprilis, er i Særdeleshed en af Grundene
mod dens Egthed, thi om man end vilde antage, hvad der let kunde skee, at der i Afskriften var kommet
et dobbelt c, istedetfor et enkelt, og at der skulde læses mclxxvi (1176), er dog Dagen, kal. Apr. (23de
Marts) ikke Paaskedagen i dette Aar, skjønt det i Dokumentets Intimation udtrykkeligt staar at «dette
udetedes», eller at «Afstaaelsen skeer» in hac die gloriosæ resurrectionis (paa denne hellige Paaskedag);
Paasken 1176 faldt nemlig paa 4de April. Ja hvad mere er, i alle de 163 Aar mellem 1068 og 1231
faldt Paasken ikke en eneste Gang paa 23de Marts. Heller ikke kan man henføre det sidste «I» Ziffer
til Dagsbetegnelsen og læse mclxxv. ix. kal. Apr. (24de Marts 1175), da Paaskedag 1175 faldt paa 13de
April. Arne Magnussøn har derimod foreslaaet at læse mclxxiv ix. kal. Apr. (28de Marts 1174), hvilket
slaar rigtigt ind med Paaskeberegningen for dette Aar. Som Grand til Mistanke mod Dokumentets
Egthed kan det ogsaa anføres, at det slet ikke omtales, førend da Erkebiskop Jon i Aarene 1273—77
paaberaabte sig det under sine Stridigheder med Kong Magnus Haakonssøn om Kirkens Rettigheder
(se Norges gl. Love 11. S. 457 og 462): man kunde da formode, at det senere var blevet forfærdiget,
og at ved den Lejlighed vedkommende Forfalsker rimeligviis havde beregnet Paasken urigtigt. Merkeligt
er det især, at en af Pave Coelestin den 3die 1194 til Fordeel for Erkebiskop Erik udstedt Bulle (hvorom
nedenfor), der i det Væsentlige, endog Ord til andet, ligger til Grund for de senere Overeenskomster af 1273
og 1277, og hvis Text vel for det meste er den samme, som den, der indeholdtes i den oprindelige, nu
tabte, Overeenskomst mellem Kongerne Sigurd, Inge og Eystein, og Kardinal Nikolas, og som siden gjen-
toges i Kong Magnus’s Overeenskomst med Legaten Stefanus, udtrykkeligt omtaler «Kongernes, især
Magnus Indrømmelser», og særskilt anfører et Par Artikler, der forekomme i det her omspurgte Brev, men
uden at omtale den aller vigtigste, nemlig Kongedømmets Underkastelse, m. m. og ligeledes udeladende
Forpligtelsen for Kongen og Hirdmændene til at betale Tiende, der findes i hiint; ligesom ogsaa Kong
Haakon Sverressøn siden, i 1202 eller 1203, bekræfter Kardinal Nikolas’s Bestemmelser og hine tre
Kongers Indrømmelser, saa vel som de Eder, der bleve svorne for Legaten, da Jarlen (Erling) havde
begyndt Trætte med Erkebiskop Eystein om Kirkens Friheder, men uden at der paa begge Steder
med et eneste Ord tales om den her omhandlede Akt, der dog, hvis den havde været til, i alle Fald
maatte være bleven berørt. Der mangler saaledes ej Sandsynlighed for, at den senere er sammensmedet,
og denne Formodning bestyrkes ogsaa derved, at Jarlen, Magnus’s Fader, uden hvilken han neppe vilde
have afsluttet en saa vigtig Akt, ingensteds er nævnt. Og er den ikke forfalsket, maa den dog i alle Fald»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
