Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1184. LAGMÆND I NORGE 181
Kaad, maatte gjøres dem til Pligt. Man seer ogsaa at Embederne i Førstningen
ikke besattes med særdeles fornemme Mænd, hvilke vel heller ikke attraaede dem;
Gunnar Grjonbak kaldtes saaledes endnu i 1223 Gunnar Bonde og kalder sig
selv en «Kotkarls Søn»; flere andre Lagmænd kaldes ligeledes slet og ret
«Bønder»1.
Medens Lagmands-Institutionen saaledes var beregnet paa eller i det mindste
skikket til, efterhaanden at bringe den dømmende og lovgivende Myndighed over
i Kongemagtens Hænder, var Sysselmands-Institutionen, om hvilken der forhen
er talt, ikke mindre skikket til at berøve Lendermændene den Deel i Statsstyrelsen,
og den Politi-Myndighed, de hidtil havde udøvet. Sysselmændene forenede, som
ovenfor nævnt, alle Aarmændenes egentlige administrative Funktioner med Lender
mændenes; hvad de af hines Stilling ej beholdt, var kun det, der nedværdigede
dem i Folkets Øjne, nemlig den underordnede Gaardsfoged-Bestilling paa de
kongelige Godser, medens de igjen ikke havde Lendermændenes personlige Vær
dighed, uden for saa vidt de selv vare Lendermænd; men Forpligtelsen til at holde
et vist Antal Krigsfolk og efter Opbud tjene med dem i tre Maaneder synes at
have paahvilet dem lige saavel som Lændermændene2. Landet synes endnu
ikke at have været inddeelt i bestemte afgrændsede Sysler, som senere, men
Kongen gav, som det heder, en eller anden Mand sin Syssel, d. e. sit Ombud
paa dette eller hiint Sted, saaledes at Syslens Omfang for hver Gang bestem
tes, og snart var større, snart mindre. For Resten omtales, som vi have seet,
Sysselmænd ogsaa tidligere, men ikke som sædvanlige Embedsmænd over det
hele Land, kun i særegne Stillinger, som kongelige Befuldmægtigede i Skat
landene3, eller som de, der i Kongens Navn oppebare Finneskatten og håndlede
med Finnerne.
Overhoved søgte Sverre, som man seer, ivrigt at gjøre strengt monarchiske
Principer gjeldende, som om Kongedømmet var indstiftet af Gud selv, og alene
deraf udledende sin egen Magt, uden engang at staa i noget Afhængighedsforhold
til Gejstligheden, som tvert imod selv i alle verdslige Anliggender var Konge
1 Saaledes «Dagfinn Bonde» i Gulathingslagen, «Aamunde Bonde» i Ryfylke.
• I Hirdskraa’ Cap. 36, er der fuldstændigt optaget en Bestemmelse af Kong Magnus Haakonssøn
fra Aaret 1273 om Lendermændenes og Sysselmændenes Forpligtelser, hvor denne Pligt, i tre Maaneder
at holde et vist Antal Tropper, udtrykkeligt omtales, og Troppernes Antal nøje bestemmes; man kan visse-
lig ikke se heraf om Forpligtelsen først da paalagdes Sysselmændene, eller om den allerede tidligere var
tilstede; det -sandsynligste er dog, at Forpligtelsen allerede forhen var der, men at der kun ved denne
Forordning, blev truffet nye Bestemmelser med Hensyn til Troppeantallet. Thi at Sysselmændene i alle
Fald i Borgerkrigens urolige Tider maatte holde Krigsfolk, falder af sig selv, og nævnes mange Steder
udtrykkeligt.
8 F. Ex. Sysselmanden paa Færøerne, se ovenfor S. 61.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
