- Project Runeberg -  Det norske folks historie / VII /
180

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

180 SVERRE SIGURDSSØN
lunde strax gik i Opfyldelse, men at der i lang Tid gaves Mange, der ikke vilde
indfinde sig hos Lagmændene, uagtet de af deres Modpart udtrykkeligt vare
indstevnede dertil, og heller ikke efterleve de Kjendelser, Lagmændene — for
modentlig i saadanne Tilfælde — havde givet1. Der var nemlig endnu intet Lov
bud, som forpligtede dertil, og Kjendelsen kunde ej engang ansees som en Vold
gifts-Afgjørelse, naar begge Partier ikke havde været tilstede. Denne Omstæn
dighed, saavel som den synlige Omhu, hvormed Kongemagten søgte at holde
Lagmændenes Myndighed oppe og skaffe deres Afgjørelser Retskraft, gjøre det
især sandsynligt, at Hovedøjemedet med denne Institution har været at berede
Kongemagten en Udvidelse, medens det, at skaffe de Übemidlede en større Let
telse, mere har været en Bihensigt, eller maaskee endog kun været anseet som
et Middel til at gjøre Indretningen populær. Thi der behøvedes ej saa megen
Fremsynethed til at skjønne, at naar det først blev almindeligt, at Retstrætter,
som ej kunde komme til Endskab hjemme ved de mindre Thing, afgjordes af
Lagmændene, ikke paa de store Lagthing, vilde Følgen omsider blive, at en væ
sentlig Spore for Folket til at besøge disse ophørte, hvorved igjen Folkets In
teresse for og Indflydelse paa de offentlige Anliggender vilde aftage, og Konge
magten faa friere Hænder. Saaledes gik det og i Tidens Løb.
Hvor mange Lagmænd Sverre udnævnte, siges ikke, men da deres Antal
allerede i 1223 angives til ni2, og Institutionen vilde have forfejlet sin Hen
sigt, hvis de vare saa faa, at Adgangen til dem blev alt for besværlig, kan
man vistnok antage hiint Antal for det oprindelige. Af disse vare tre for
Thrøndelagen, det vil her sige, de Landskaber, der løde under Thrøndernes Lov,
eller Frostathingsloven. En af disse tre, den nys nævnte Gunnar Grjonbak, var
for det egentlige Throndhjem, og en for Haalogaland, om den tredie derimod
var for Jemteland tillige med Herdalen, eller for Naumdal m. m., er uvist.
For Gulathingslagen var der to, en for det nordre Distrikt eller den egentlige
Gulathingslag, (Hørda-Sygna- og Firda-Fylke med Søndmøre, Valdres og
Hallingdal), og en for det sydlige (Rygja- og Egda-Fylke). For Oplandene var
der to, en for den nordre Deel, Hedemarken iberegnet, een for den søndre
(rimeligviis Raumafylke og Hadafylke); for Viken ligeledes to, en for den sydlige
Deel eller Ranafylke, en for den nordlige. Stundom var der ogsaa Lagmænd i
enkelte Byer. Om der allerede strax anvistes Lagmændene nogen saadan Funk
tion ved Lagthingene, som de siden udøvede, da de bleve Thingenes Bestyrere,
siges ej, og det er heller ikke sandsynligt, medens det dog næsten ligger i Sagens
Natur, at deres Nærværelse paa Lagthingene, for at gaa til Haande med deres
1 Ældre Frostathings Lov Indl. 16. * Haakon Haakonssøns S. Cap. 85.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:44:08 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/7/0198.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free