Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188 SVERRE SIGURDSSØN
karlene; de vare just ved at fare paa hinandeD, da Gjestehøvdingen Thorolf Rym
pel kom ind, og i Mangel av andre Vaaben tog sin Staalhue af Hovedet og gav
Huuskarlen et Slag dermed. Huuskarlen gav Thorolf til Gjengjeld et Slag med
en Haandøxe. Dette var Tegn for samtlige Tilstedeværende, der alle vare drukne,
til at fare løs paa hinanden med hvad Vaaben de i Hast kunde faa fat paa. Thorolf
sled sig løs af Trængselen, skyndte sig til Gjesteherberget, og lod blæse i Gjeste-
Luren, til alle Gjesterne vare komne sammen. Han befalede dem da at væbne
sig for at angribe Huuskarlene. Disse flokkede sig ligeledes sammen, fuldt væb
nede, og begave sig under Anførsel af deres Høvding Asgeir Hamarskalle ombord
paa sit Skib. Gjesterne ilede efter, Thorolf Rympel kastede sit Sverd ud paa
Skibet, løb selv efter, fik fat paa det igjen, og begyndte strax at slaas med Huus
karlene. Gjesterne fulgte hans Exempel, og der blev nu holdt et formeligt Slag,
der ikke endtes, førend Thorolf og Gjesterne havde ryddet det hele Skib, fældet
mange af Huuskarlene, og drevet de fleste overbord. Da kom Kongen, der imid
lertid havde faaet Nys om hvad der foregik, til, fik standset Striden og meglet
et Forlig. Kort efter holdt han et Thing i Byen, for at tale Alvors-Ord til Folket.
Han begyndte sin Tale saaledes: «Vi takke alle de engelske Mænd for deres Hid
komst, dem som have bragt Hvede, Honning, Meel eller Klæde hid til Byen,
ligeledes alle dem, der have bragt Lærred eller Liin, Vox eller Kjedler, saavel
som dem, der ere fra Orknøerne eller Hjaltland, Færøerne eller Island, og over
hoved alle, der have bragt saadanne Sager til Landet, der ej kunne undværes,
og som tjene til Landets Bedste. Men Tydskerne derimod, som ere komme hid
i stor Mængde og med store Skibe i den Hensigt, at udføre herfra Smør og Skreid,
hvorved Landet lider et stort Tab, medens de derimod i Stedet indføre Viin, som
baade mine Mænd og Bymændene eller Kjøbmændene have givet sig til at kjøbe,
sig selv og andre ikke til Baade men derimod til stor Vaade, da mange for den
Sags Skyld have mistet Liv eller Lemmer, andre bære andenslags Meen deraf
al deres Tid, og have i det mindste lidt stor Beskjæmmelse ved Hugg eller Slag —
disse Tydskere er jeg lidet taknemlig for deres Ferd, og saafremt de ville beholde
Liv og Gods, maa de see til at komme herfra jo før jo heller: deres Nærværelse
her har været os og vort Rige til liden Tarv.» Kongen gik siden over til at skildre
alle sørgelige Følger af Drukkenskab, og indskjærpiede saavel sine Mænd, som
Kjøbmændene og Bønderne deres Pligter baade mod sig selv og mod den offent
lige Orden og gode Skik. Udtrykkeligt bød han sine egne Mænd at være fred
sommelige og skikkelige i deres Opførsel mod Kjøbmænd og Bønder. Hans Tale
gjorde et godt Indtryk, og fandt meget Bifald af alle forstandige Mænd, om man
just ikke kan antage, at hans Trusler til Tydskerne havde synderlige Følger, thi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>