Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SVERRE SIGURDSSØN
192
Hole1. Eystein gav ham strax Jons-Stuken (St. Johannes Kapell) i Christkirken til at
holde Messe i, havde ham Juul og Paaske til sin Gjest, og viste ham megen Hæder.
Da Thorgeir, som havde tilbragt Vintren i Erkebiskoppens Huus, Vaaren efter
(1186) rejste hjem til Island, blev Ingemund tilbage, og udnævntes til Prest i
Stadsbygden, hvor han opholdt sig den næste Vinter2 ; ja da der kom Etterretning
om, at Biskoppen i Grønland Jon Knut3 var død, vilde Eystein endog indvie ham
til Biskop’ i dennes Sted, men Ingemund frabad sig det, og han indviede da en
Jon, der kaldes Sverresfostre, rimeligviis en Yndling og Beskyttet af Sverre, hvil
ken denne vel paa en vis Maade har tvunget eller overtalt Erkebiskoppen til at
vælge. Denne Indvielse var rimeligviis den sidste, han foretog, thi om Høsten
1187 blev han syg, og rejste sig ikke mere fra Sygelejet. Efter Juul, da han følte
at det lakkede til det yderste med ham, sendte han Bud efter Kong Sverre, der
ogsaa strax indfandt sig. De talte da, siger Sagaen, sammen om mange Ting,
der før havde været dem imellem, og ved Afskeden bad Erkebiskoppen, at Kongen
vilde tilgive ham alt hvad han havde handlet utilbørligt imod ham i al den Tid,
Striden havde varet mellem ham og Kong Magnus; de forligtes da fuldkommen,
og de tilgave hinanden gjensidigt alt hvad der havde været imellem dem. Hvor
vidt nu alt dette forholder sig ganske saaledes, maa staa ved sit Værd, da Sverre
selv var den eneste, der kunde berette om disse Forhandlinger, og han har, som vi
ville see, og hvad der var naturligt, ej berettet andet end hvad der var ham selv
fordeelagtigt. Det tyder ellers vist ikke paa noget særdeles venligt Sindelag mod
Sverre, at Eystein, som det udtrykkeligt nævnes, ytrede Ønske om at Erik Biskop
i Stavanger maatte blive valgt til hans Eftermand, thi Erik havde allerede noksom
lagt sit fiendtlige Sindelag mod Sverre for Dagen. Er det virkelig saaledes,
som Sagaen beretter om Forligelsen mellem Eystein og Sverre, da er det heller
ikke usandsynligt at Eystein kan have udleveret til Sverre det tidligere af Magnus
Erlingssøn til Kronens Skade, men Erkestolens Forherligelse, udstedte Dokument,
hvorom der ovenfor har været Tale, og som, hvis det virkelig har været til, i alle
Fald fra den Tid af forsvandt, indtil det atter dukkede op i Erkebiskop Jons
Dage. Muligt ogsaa, at Sverre ligefrem kan have bemægtiget sig det. Kort efter
døde Eystein, Natten efter Paalsmesse, d. e. den 26de Januar 1188. Han blev
1 Om Ingemunds tidligere Liv, og hans Forhold til Broderen Ares Søn Gudmund, der siden blev
Biskop, se Sturlunga-Saga, I. Cap. 126—127.
* Der staar i Sturl. Saga S. 125, at Ingemund fik Mariukirkju at Stadi, der efter Ordene nærmest
betegner «Mariekirken paa Stad,» og herved kan man kun tænke paa Stadsbygden i Nærheden af Thrond
hjem. Men maaskee Stedet ogsaa kan være fejlskrevet eller uheldigt affattet, og skal betegne «Marie
kirken i Byen.» Dette vilde være aldeles vist, naar man vidste at Elshaugs eller Stadsbygdens Kirke
ej var indviet til Jomfru Marie, men en anden Helgen; dog herom veed man nu vel neppe ret Beskjed.
• Om Jon Knut er der ovenfor talt, B. VI. S. 371.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
