Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1188. ERKEBISKOP EY ST EINS DØD 193
begraven i Skrudhuset i Christkirken1, maaskee fordi Choret, hvor hans Hvile
sted dog nærmest synes at burde have været, endnu ikke har været saa fuld
stændigt i Stand, at det paa en sømmelig Maade kunde modtage hans Lig. Kort
efter holdt dog Sverre fra Choret en Tale, hvori han meddeelte, hvad der havde
været forhandlet mellem ham og Erkebiskoppen ved deres sidste Møde, og sagde
at Erkebiskoppen havde indrømmet, at han havde viist større Iver i at staa ham
imod, end det egentlig kunde forsvares for Gud, men at han fornemmelig havde
gjort det, fordi han ej kunde bære over sit Hjerte at slåa Haanden af Kong Magnus.
Dette maa, som sagt, staa ved sit Værd2.
Eysteins Død kaldes i Sagaen «en stor Tidende», og med Rette, thi han var
ej alene som Rigets Metropolitan den fornemste Mand næst Kongen, men og som
den egentlige Grundlægger af Erkestolens Magt og Anseelse, og endelig som Med
lem af en af Rigets ypperste Slægter, en Mand, paa hvem Alles Øjne hvilede,
og som altid vil indtage en fremragende Plads blandt Norges Erkebiskopper, om
han end ikke i opofrende Iver og Udholdendhed kunde maale sig med sin Efter
følger Erik, og den omtrent et Aarhundrede senere levende Jon. Hans Fortjenester
af Kirken skaffede ham 41 Aar senere en Plads i Helgenernes Tal3, og der skal
have skeet mange Mirakler ved hans Grav4. At Eystein interesserede sig for Vi
denskaberne, og navnligt for sit eget Fædrelands Historie — hvilket ogsaa var
en naturlig Følge af hans Herkomst — kan man slutte deraf at Munken Thjodrek,
sandsynligviis i Elgeseter Kloster, tilegnede ham et kort paa Latin forfattet Ud
drag af Kongesagaerne fra Harald Haarfagre til Sigurd Jorsalafarer, hyppigt
spekket med Citater af ældre og yngre Forfattere, der vidne om megen Belæsthed,
og som næsten lader formode, at alle disse Forfattere fandtes ved Domkirkens
Bibliothek.
Uagtet efter Reglen Valgretten til Biskopsstolen skulde tilkomme Chors
brødrene, og en Bestemmelse herom uden al Tvivl indeholdtes i den Tilstaaelse,
de tre Konger, Inge, Sigurd og Eystein gave Kardinal Nikolaus, saa kom dog
ved Eysteins Død endnu ikke denne Rettighed til Udøvelse. Deels erkjendte,
som vi i det følgende ville see, Kongen ikke dens Gyldighed, og paastod at den
alene var given for det Tilfælde, at der var flere Konger paa een Gang, der ikke
kunde enes om Valget; deels har vel den øvrige Gejstlighed frygtet for, at Chors
brødrene i Nidaros, hvis de skulde skride til Valg, medens Sverre laa der med
1 Ved «Skrudhuset», (Lat. vestiarium) forstaaes her aabenbart Kapitelbygningen.
• Sverres Saga, Cap. 107. 8 Nemlig ved Biskopsmødet 1229, se de islandske Annaler.
« Matth. af Westminster ved 1250, Udg. af 1570, 11, S. 246: Sanctus Augustinus in Norvegia claris,
probatis et approbatis miraculis illustratus. Han kaldes ogsaa «den hellige Eystein,» se f. Ex. Aslak Bolts
Jordebog, S. 138.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
