Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SVERRE SIGURDSSØN
196
der tilhørte Kong Sverre, blev Kuvlungernes Bytte. Da de havde plyndret Bor
gen, satte de Dd paa den og brøde den ned. Foruden det store Bytte, de havde
gjort i Borgen, og som de deelte mellem sig, da de kom ned igjen til Byen, brand
skattede de ogsaa denne betydeligt, for, som de sagde, at gjengjelde Bymændene
deres Fiendskab og Modstand. Bymændene foretrak at betale fremfor at see
Husene afbrændte over deres Hoveder. Kuvlungerne bleve ikke længe der, og
skyndte sig at udruste nogle Skuder, for at vende søvejs tilbage: Bymændene
lagde dem ingen Hindringer i Vejen, da de kun ønskede, snarest muligt at blive
af med dem. Just som Kuvlungerne havde faaet Skuderne færdige, blev der talt
om at man saa Krigsfolk komme udenfra over Byaasen, og at det neppe kunde
være nogen anden end Kong Sverre. Da bleve Kuvlungerne heel forskrækkede,
skyndte sig alt hvad de kunde ned til Skibene, kastede Tjeldene af og roede i
flyvende Fart ud af Elven. Bymændene gave dem det Ønske med, at de aldrig
maatte komme tilbage. Det Hele var kun blind Allarm, thi Sverre var paa denne
Tid endnu langt borte1 ; men efter al Sandsynlighed var Rygtet om den sig nær
mende Hær udspredt af Bymændene selv, for at de derved paa letteste Maade
kunde blive de besværlige Gjester kvit, og dette lykkedes dem fuldkommen.
Kuvlungerne fortsatte Rejsen ud efter Fjorden og ned til Bergen, betegnende sin
Vej ved alle Slags Voldsomheder; de plyndrede alle de Fragtskibe, som de traf,
navnlig et Islandsfarerskib, kaldet Stangarfolen, der allerede var paa Udrejsen,
men af Modvind var drevet tilbage til Norges Kyst. De toge her hver eneste
Penning, som fandtes ombord. Ogsaa i Bergen viste de sig heel overmodige og
ustyrlige, hvilket var meget uklogt, da de derved lagde sig ud med Indbyggerne,
som ellers vistnok vare langt tilbøjeligere til at holde med dem, end med Kong
Sverre. Presten Ingemund Thorgeirssøn, der oftere er omtalt, kom just i denne
Tid tilbage fra England paa et Skib, fuldt ladet med Viin, Honning, Hvede, Klæde
og mange andre gode Varer. Kuvlungerne vilde strax plyndre Skibet. Ingemunds
Brodersøn Agmund Sneis2, der paa samme Tid opholdt sig i Bergen og blev meget
afgjort af Jon Kuvlung, gik hen til denne, og forestillede ham, at hvis Kong Inge
nu levede, vilde han vist ikke tillade at man plyndrede Thorvard Thorgeirssøns
Broder, lige saa lidt som Kong Magnus vilde have tilladt saadan Fremferd mod
en Broder af Are. Han haabede derfor, sagde han, at Jon vilde lade Ingemund
beholde sin Ejendom i Fred. Jon gav Agmund Ret, men alt hvad han vilde eller
1 Der fortælles nemlig, som vi ville see, kort efter om Sverre, at han kom søndenfra til Bergen. Havde
han virkelig været i Throndhjem med sin Flaade, vilde han da være kommen nordenfra.
a Agmund Sneis, en Søn af Thorvard Thorgeirssøn, se ovenfor B. VI. S. 368, var som oven berettet
rejst fra Island paa samme Tid som Ingemund, men havde, som det synes, opholdt sig den hele Tid ,
Bergen, eller maaskee endog i Tunsberg hos Jon, der, som Sturlunga Saga siger, viste ham megen Ære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
