Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1188. KUVLUNGERNES UORDENER I BERGEN 197
kunde love, var dog kun, at Ingemund alene skulde blive skaanet, de Varer der
imod, som tilhørte de øvrige Kjøbmænd, betragtedes fremdeles som Priisgods.
Ingemund, der søgte saa vidt muligt at frelse sine Skibskammeraters Gods, er
klærede fem store Viintønder foruden en heel Deel andre Varer for sin Ejendom,
og Jon Kuvlungs Hirdmænd afstode virkelig fra al Fordring derpaa, men Gje
sterne derimod, især deres Anfører Bjørn Brikarnev, gjennemskuede Listen, og
toge een Tønde, tilligemed sexten Alen rødbruunt Klæde. Disse Sager tilhørte
netop Ingemund, men han holdt alt for meget paa godt Kameratskab til at ville
røbe det, og led heller Tabet. Han og Agmund gjenkjendte siden Klædet i nogle
Kjortler, som Bjørn og nogle andre Gjester gik med; Agmund talte derom til
flere af sine Venner, hvoriblandt de forhen nævnte Frænder af Erkebiskop Eystein,
Baard Sala og Peter Glipsa, samt en ved Navn Eindride. Efter dennes Opfordring
gik de alle fire, bevæbnede med Øxer, til den Stue, hvor Bjørn tilligemed de øvrige
Gjester sad og dråk; da de ej kunde bryde ind og binde an med disse, der vare
40 i Tallet, stillede de sig ved Indgangen og passede paa, da de kom ud. Det traf
sig just saaledes, at Bjørn og tre andre, der alle bare Kjortler af det ranede Klæde,
kom først ud; strax gav Eindride Bjørn Banehugg, og de tre øvrige dræbte lige
ledes hver sin Mand. Nu lød Gjesteluren, og henved fem hundrede Mand stim
lede sammen. Det blev meldt til Jon Kuvlung, som lod støde i Hirdmandsluren,
og med Hirdmændene begav sig hen til Stedet. Her talte Baard og Peter sin og
Agmunds Sag, og de gjaldt saa meget hos ham, at han jog hele Gjesteflokken
fra sig, og lod Agmund faa det ranede Klæde tilbage paa Ingemunds Vegne, lige
som han og viste denne særdeles megen Hæder. Alt dette saavel som hvad der
tidligere berettes, lægger noksom for Dagen, at Jon Kuvlung maa have været
en meget godmodig, men svag ung Mand, der ikke godt kunde styre sine Folk1.
1 Alt dette fortælles udførligt i Sturlunga Saga I. S. 127—129 (111. Cap. 6. 7), men saaledes at Tids-
angivelseme der ikke ganske svare til Sagaens. Der omtales nemlig først ligesom foreløbigt, at Ingemund
i 1188 opholdt sig i Bergen (det siges ej hvor længe) og blev meget afgjort af Jon Kuvlung og hans
Mænd, ligesom og at han der traf Agmund, sin Brodersøn, der ogsaa stod i stor Anseelse, og med aabne
Arme modtog sin Farbroder. Siden fortælles det nærmere, at Ingemund om Vaaren var rejst til Eng-
land, men nu om Høsten var kommen tilbage, og havde da de oven omtalte Historier med Kuvlungerne.
Sagaen lader Jon Kuvlung paa Agmunds Forestillinger svare, at Ingemund skulde faa beholde sit Gods,
og at han skulde være Gud og ham (Kongen) velkommen. Dette antyder umiskjendeligt, at Ingemund
først da kom i Berørelse med Jon, og at den Hæder, han nød af ham, først fra den Tid tog sin Be-
gyndelse, ellers maatte man antage, at Ingemund tidligere havde været sammen med Jon i Tunsberg,
hvilket strider mod Sagaens udtrykkelige Ord. Men efter Sagaens Fortælling var der ogsaa Tid nok til,
at Ingemund kunde nyde Hæder af Jon i Bergen, thi der tales om, at Ranet skede om Høsten, men
at Ingemund blev i Bergen hele Vintren, og at han først ud paa Vintren gjenkjendte det ranede Klæde.
Dette tyder paa et længere Ophold af Kuvlungerne i Bergen, medens Sverres Saga kun lader Jon komme
«lidt før Juul» og ligeledes blive dræbt «lidt før Juul», saa at det Hele altsaa skulde være afgjort i nogle
faa Dage. Men i dette Stykke er Sturlunga Saga aabenbar rigtigst. Sverres Saga siger selv, at Kuvl-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
