Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1190. ERIK JARLS PLUDSELIGE DØD 207
ogsaa Mistanken for Mordanstiftelsen nærmest paa Vikens egne urolige, med
Sverres Regjering stedse misfornøjede, og idelig paa Opstand pønsende Høv
dinger, for hvem det maatte være meget übelejligt, i Erik at have en aarvaagen
og dygtig Paapasser. Naar man seer, hvilke Planer de siden smedede sammen,
og bragte til Udførelse under den listige Nikolas Arnessøns Ledning, bliver en
saadan Formodning, som den her udtalte, ej usandsynlig. Man kunde endog
fristes til at antage to andre af de mest anseede Birkebeinerhøvdingers Dødsfald,
der indtraf omtrent paa samme Tid, nemlig Haavard Jarlssøns, i 1189, og Ivar
Selkes, i 1190, strax efter Eriks, for at have været fremskyndt paa samme Viis
og fra samme Kant; der tales vel ikke udtrykkeligt om noget saadant, men Ivar
Selkes Død berettes dog umiddelbart efter Eriks paa en Maade, som om For
tælleren satte begge disse Dødsfald i Forbindelse med hinanden1. Jo flere Sverre
mistede af sine troe, tapre og krigserfarne Høvdinger, desto større Udsigt havde
hans Fiender til at faa Bugt med ham.
43. Korstog af danske Høvdinger i Forening med Ulf af Lauvnes.
Paa denne Tid tabte Sverre endnu en anden af sine paalideligste Veteraner,
nemlig Ulf af Lauvnes, dog ikke ved Døden, men ved hans Udfart paa et Korstog,
hvorfra han ej synes at være vendt tilbage. Dette Tog, der egentlig kunde siges
at danne en Underafdeling, for Nordens Vedkommende, af det store Hoved
korstog i Anledning af Jerusalems Erobring ved de Vantroende 1187, udgik vel
nærmest fra Danmark, men da Ulf og flere Nordmænd toge en væsentlig Deel
deri, ja hiin endog blev dets egentlige Anfører, og Vejen desuden lagdes om Norge,
maa det ogsaa for Norges Vedkommende omtales, saa meget mere som Beskrivelsen
derover synes at være forfattet af en Nordmand eller Islænding2, og kaster Lys
paa Forholdene i Landet. Allerede strax efter Modtagelsen af Budskabet om
Jerusalems Erobring havde Pave Gregorius den Bde udstedt et Opraab til alle
christne Fyrster og Folk om at tåge Korset til den hellige Stads Frelse, og ved
Legater sendt den omkring i de europæiske Lande. Til Kong Knut i Danmark
1 Efterat nemlig Eriks Død og Lenenes Inddragning er omtalt, heder det: «dernæst døde Ivar Selke».
» Dette kan man see deels af de norsk-islandske Former, hvorunder Stedsnavnene anføres, (f. Ex.
Gauti, ikke Gøti, eller Goti, Svein, ikke Sven o. s. v.) deels ogsaa af de ligefrem i det norske Sprog ci-
terede Ordsprog, som biSandi byr eigu, en brasr er andr6sr, endog med Bogstavet 5, der kun ved Ud-
giverens Ukyndighed er blevet til d’, ligesom og andre Ord og Navne ere forvanskede. Man seer tydeligt
nok, at den, der forfattede Beskrivelsen, selv maa have været med, og navnlig paa Sven Thorkilssøns
Skib, men om han allerede var kommen med fra Danmark af, eller var en af de Nordmænd, Ulf af Lauvnes
satte ombord paa de danske Skibe for at gaa dem tilhaande, er uvist; det første synes dog at være det
rimeligste.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
