Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SVERRE SIGURDSSØN
208
kom de pavelige Legater med Skrivelsen, just som han ved Juletid1 holdt et Rigs
møde i Odense, hvor, som det synes, hverken Kongen eller nogen af de Tilstede
værende endnu vidste det minste om den sørgelige Begivenhed, og derfor bleve
desto mere skrækslagne og bedrøvede ved at erfare den. Æsbern Snare traadte
strax frem, mindede om Danernes fordums Stordaad i fremmede Lande, og op
fordrede de Tilstedeværende til at lade al smaalig indbyrdes Tvist fare og føre
Vaaben i en større og ædlere Kamp. Hans Tale virkede, thi efter Rigsmødet
traadte femten af de fornemste Mænd sammen, for nærmere at overlægge, hvor
ledes Sagen skulde bringes i Gang, og de bleve enige om, for det første, ved alminde
lige Opraab, saavel i som udenfor Kirkerne, at faa den store Mængdes Iver op
flammet for dette Anliggende, dernæst at Toget, hvis det blev af, maatte skee
til Søs, og at man derfor maatte udruste en Deel Snekker, skikkede til en længere
Fart. Nogle Danske, Gøter, Nordmænd og andre Nordboer2 vare saa ivrige i at
efterkomme Opraabet, der sandsynligviis ogsaa strax blev forkyndt i det øvrige
Norden, at de endnu i 1188 kom afsted, begave sig til Frisland, og fortsatte Rejsen
i Forening med en frisisk Flaade, til hvilken der siden ogsaa slog sig flamske og
engelske Skibe; de udrettede paa Vejen store Bedrifter i Portugal mod de Van
troende, navnlig hjalp de Kong Sancho at indtage Silves i Algarve, og kom i
Løbet af det følgende Aar til Palæstina, hvor de deeltoge i Belejringen af Acre.
Men hine bleve derimod ikke færdige med deres Udrustninger, førend i 1191, og
skjønt de alle femten indbyrdes ved Ed havde forbundet sig til at gjøre Toget
sammen, var det dog, da det kom til Stykket, kun fem, der bleve deres Løfter
troe, hvoriblandt Aage, Søn af Stig Hvide3, Alexander, en Systersøn af Erke
biskop Absalon, og den forhen omtalte Sven Thorkilssøn, Simon Kaaressøns Ven
1 Suhm antager i sin Danmarks Historie (VIII. S. 153), at Rigsmødet, hvorved dette Gesandtskab
indtraf, ej holdtes førend 1188; men i saa Fald vilde for det første Opfordringen om at kæmpe mod
de Vantroende ej være udgaaet fra Pave Gregorius, der døde allerede 17de December 1187, men fra hans
Eftermand Clemens; for det andet er det utænkeligt, at Budskabet om Jerusalems Indtagelse 2den Oc-
tober 1187, da, efter mere end et Aars Forløb, skulde have overrasket alle som en aldeles uventet Nyhed,
hvilket dog udtrykkeligt siges (insolitå rerum magnarum novitate); hertil kommer og, at de fleste Annaler
henføre Hertug Valdemars Erhvervelse af Ridderværdigheden til Aaret 1188, og denne Værdighed til-
deelte Kong Knut ham selv paa et Møde i Roeskilde 2den Juledag; Knut var saaledes ikke den Juul i
Odense.
1 Dette siges udtrykkeligt af Bernardus Thesaurarius: Nordmænd, Gøter og øvrige Beboere af de
Øer, der ligge mellem Norden og Vesten, stridbare Folk, høje af Væxt, foragtende Døden, bevæbnede
med Øxer, og sejlende paa runde Skibe, der kaldes «Snekker», jvfr. Vinisauf, 11. 28. Men om dette Tog
nævnes intet i vore egne Kilder.
» Denne Stig Hvide er vel den samme som den i vore Sagaer omtalte Stig Hvitaleder i Skaane, gift
med Kong Valdemar den lstes Syster Margrete, og Fader til Christina, der blev gift med den svenske
Kong Karl Sverkessøn (Fagrskinna Cap. 213, Knytlinga Saga Cap. 93). Aage var saaledes en Systersøn
af Kong Valdemar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
