Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210 SVERRE SIGURDSSØN
ved vilde komme til at opholde sig længere Tid i Byen, fandt de det bedst at sende
nogle af deres egen Midte, ledsagede af Ulf, til Kong Sverre, der paa den Tid just
var i Oslo1, for at gjøre ham deres Opvartning, og underrette ham om deres Erende,
paa det at han ej skulde mistænke dem for svigfulde Hensigter, hvortil der efter
de sidste Begivenheder visselig var al mulig Anledning. Sverre tog særdeles ven
ligt imod Udsendingerne, bad dem forsikre deres Kamerater om sin Velvilje, og
ønskede dem al Lykke paa Toget. Da Skibene endelig vare istandsatte, og en
Deel nødvendige Indkjøb gjorte, fortsatte de Rejsen, fremdeles under Ulfs An
førsel. Ved deres Afrejse fra Byen stimlede hele Mængden ned til Bryggerne,
ønskede dem alt muligt Held, og alle gode Engles Beskyttelse. Da de, efter at
have havt temmeligt haardt Vejr, kom til Seløerne (strax vestenfor Lindesnes),
kastede de Anker, for at udhvile sig efter den havte Møje, og overlagde tillige,
om de her skulde oppebie gunstigere Vind, for at drage videre, eller om de først
skulde gaa til Bergen. Til dette raadede Ulf, deels fordi det, som han sagde, var
nyttigt at høre Kong Sverres erfarne Raad, og han ventedes just til Bergen, deels
ogsaa fordi han selv havde flere Staldbrødre der, og nødig vilde forlade sin Herre
som en Flygtning eller uden at have sagt ham Farvel. Ulfs Mening bifaldtes,
de styrede nord over, og kom uden Hindring til Bergen, hvor de lagde til ved
Bryggen, og hvor, efter Landets Skik, «raske Folk strax kom til med Touge,
droge Skibene til et bekvemt Bryggeleje, og fortøjede dem i al Hast med megen
Færdighed»2. Kongen var endnu ikke ankommen til Byen, og de maatte vente
hed. «Havet», heder det, «indskyder her en dyb Bugt, og adskiller ved mange Bøjninger flere Øer fra
Fastlandet, af hvilke een ved Navn Nøterø (her skal læses Nioterey, ikke, som den med Navnet übe
kjendte Kirchmann har læst det, Mocerei), strækker sig lige over for Byen, og ved sin Beliggenhed skaffer
Byen dens Havn. Ved denne er der anbragt Brygger for Skibene. Der fiskes en stor Mængde Saltvands
fisk, men paa Ferskvand er der Mangel. Byen er temmelig folksom ved Sommertid, formedelst den Mængde
Skibe, der komme fra Alverdens Kanter. Den har hæderlige Indbyggere af begge Kjøn, udmerkede ved
deres Gavmildhed og Rundhaandethed i at yde Almisse, men det slemme Fylderi og hyppige Druk
kenskab forstyrrer Hyggen i Selskaberne, og giver endog stundom Anledning til Blodsudgydelse. Tæt
ved Byen hæver der sig et Bjerg, stejlt paa alle Kanter, ligesom den sterkeste Borg, man kan ikke komme
derop uden ad en eneste smal Vej, og den er enda gjort ved Kunst, saa at, naar den tillukkes, er det
neppe muligt for nogen Fiende at storme Bjerget. Øverst oppe paa dette knejser en smukt bygget Kirke,
indviet St. Michael, der med sine Ejendomme ernærer et Konvent af Præmonstratenserbrødre, der holder
til i Byen. (Dette Konvent er Olafsklostret, til hvilket altsaa, som man seer, Michaelskirken oppe paa
Bjerget hørte som et Kapell, jvfr. Langes Klosterhistorie S. 684). Neden for Bjerget er der en Slette,
særdeles behagelig ved sin Rigdom paa vellugtende Blomster; den afgiver en bekvem Plads saavel til
at bygge som til at istandsætte Skibe. De profectione Danorum &c. Cap. 9.
1 Om Oslo heder det ved denne Lejlighed: «den er meget rig og folkerig, den tredie af Rigets for
nemste Stæder».
1 Bergen beskrives her saaledes: Den er ved sin fremragende Magt og Velstand den meest anseede
By i Riget, prydet med en kongelig Borg, og forherliget ved Relikvier af hellige Jomfruer. Der hviler
St. Sunniva, hvis Legeme heelt er skriinlagt i Kathedralkirken. Den er meget folkerig og har Munke
og Nonne-Klostre; der findes en saadan Masse af Tørfisk, eller som den kaldes, Skreid, at den overgaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
