Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1191. KORSTOG FRA DANMARK OG NORGE 211
i længere Tid paa ham. Dette havde nær givet Anledning til en Fornyelse af de
samme Scener, som for faa Aar siden havde fundet Sted. Sverres Advarsler og
Trusler ved den Lejlighed havde nemlig ikke frugtet stort: Fylderiet herskede
endnu lige saavel som før, og Havnen var opfyldt af Skibe fra de fleste Lande i
Europa, navnlig tydske, hvis tidligere Bortviisning altsaa, som det ovenfor ytre
des, ej kan have havt synderligt at betyde. Det var uundgaaeligt, at ved en saa
dan Forsamling af alskens fremmede Søfolk, der vistnok alle efter Evne deeltoge
i Svirelagene, maatte hyppige Uordner forefalde. De danske Korsfareres Mand
skab kunde heller ikke modstaa Fristelsen. En Nat, da nogle af dem, efter et
saadant Drikkelag, sværmede berusede om paa Gaden, mødte de en fornem Kone,
og tillode sig Uartigheder mod hende; hendes Ledsagere kom hende til Forsvar,
dette gav Anledning til Trætte og Slagsmaal, der greb videre om sig, indtil, som
det siges, hele Byen omsider greb til Vaaben. Da kom en Deel anseede Mænd,
saavel danske som norske, til, fik de Stridende adskilte og hindrede Blodsudgydeise;
de, der ved deres usømmelige Opførsel havde fremkaldt Slagsmaalet, maatte bøde,
og til Forebyggelse af lignende Übehageligheder besluttede de danske Høvdinger
heller at forlade Byen, og lagde sig for det første ude i Florevaag, idet de kun
ventede paa Ulf, der blev tilbage i Byen for at oppebie Kongen, heel utaalmodig
over at den bedste Tid af Aaret saaledes gik tabt. Kort efter indtraf imidlertid
Sverre, da man mindst ventede det — saaledes var hans Viis — og lagde sig med
sine Skibe ganske i Nærheden af de danske, skjønt just ikke i samme Havn, maa
skee ved Kleppestød. Allerede Natten efter sin Ankomst roede han i en liden
Baad, hvori der foruden ham kun var to andre, ganske sagte hen til de danske
Skibe, for nærmere at betragte dem, og med egne Øjne at udspejde hvad der
kunde være af Vigtighed at iagttage. Dette var maaskee kun en Ytring af hans
sædvanlige Forsigtighed og Lyst til, personlig at undersøge alt, hvad der foregik
i hans Nærhed, men han havde her en særskilt Opfordring til at være paa sin Post;
det kunde nemlig neppe andet end forekomme ham paafaldende at see de danske
Herrer, med hvis Udsendinger han havde taget Afsked i Oslo, nu liggende ved
Bergen, der var saa langt ude af deres Vej, og da dette var saa kort efter Var
belger-Oprøret, og dertil Sven Thorkilssøn, Varbelgernes forrige Hjelper, selv
alt Maal og Tal. Der vil man see en stor Mængde Folk og Skibe, der allevegne fra strømme til, Islæn
dere, Grønlændere, Englændere, Tydskere, Daner, Sviar, Gotlændere og endnu af andre Nationer, det
vilde blive for vidtløftigt at opregne dem allesammen. Ligeledes vil man see en Mængde Honning, Hvede,
gode Klæder, Sølv og andre Slags Varer; der er Forraad nok, og man faar gjerne af enhver Ting, hvad
man behøver.» Derpaa gaar Forfatteren over til at klage over Drukkenskaben, som ovenfor anført, se
B. VI. S. 421. Den Borg, som her nævnes, kan ej være Kongsgaarden, der ikke vilde være bleven kaldet
castrum; det maa være «Sverresborg», man seer saaledes ogsaa heraf at den var ældre end 1193, se oven
for S. 186.
15 — Munch: Det norake Polka Historie. VII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
