Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1191 — 1192. KORSTOG FRA DANMARK OG NORGE 215
var i Følge med de øvrige, omtales slet ikke. Vist er det kun, at han fra denne
Tid af aldeles ikke omtales ved de Begivenheder, der forefaldt hjemme i Norge,
og hvori han, om han havde været tilstede, formedelst sin Stilling maatte have
taget en fremragende Deel. Det maa saaledes ansees for sikkert, at han ej kom
hjem, og enten er han da død paa Rejsen, eller bleven tilbage, og i saa Fald neppe
andensteds end i Constantinopel, hvor endnu paa denne Tid saa mange Nord
mænd havde deres Tilhold, fornemmelig som Væringer. Det er ikke usandsynligt,
at en anseet Mand fra Viken, ved Navn Reidar, bekjendt under Navnet Reidar
Sendemand, og som siden spillede en temmelig betydelig Rolle i de norske Borger-
krige, har været i Følge med Ulf, og ved denne Lejlighed traadt i Kejserens Tje
neste, hvorfra vi nogle Aar senere ville see ham vende tilbage som Kejserens
Gesandt.
44. Biskop VcUdemar af Slesvig begiver sig til Norge og understøttes
derfra mod Kong Knut i Danmark.
Uagtet Sverre viste sig nok saa forsonlig mod de danske Mænd, der havde
staaet hans Fiender bi, saasnart han havde overbeviist sig om, at de havde ladet
alle ufredelige Hensigter fare, og alene havde deres Hu henvendt paa at befordre
Christendommens hellige Sag, var det dog, paa Grund af det spændte Forhold,
temmelig Sikkerhed skjønne, at den maa have været den ovenfor angivne, nemlig saaledes at Opholdet
i og Udfarten fra Norge skede i 1191, og Ankomsten til det hellige Land 1192. Det er nemlig først og
fremst klart af hvad der fortælles om Sven Thorkilssøn og hans Samtale med Kong Sverre, at Kors-
farernes Ophold i Norge var senere end Simon Kaaressøns og Varbelgernes Fald 1190. At det ej var i
dette samme Aar, sees deels deraf, at Sverre omtales som opholdende sig i Oslo, hvilket han neppe gjorde
i 1190, deels, og fornemmelig, af den Omstændighed, at de ikke kom til Palæstina førend efter Fredsslut-
ningen 1192; og at de skulde have tilbragt over halvtredie Aar paa Rejsen, er ej tænkeligt. Heller ikke
kan man sætte det Hele et Aar senere, thi deels var Sverre da, som i det følgende vil sees, paa en saa-
dan Fod med Danmark, at danske Korsfarere af høj Stand neppe kunde tænke paa at lægge Vejen
om Norge, lige saa lidt som Ulf vilde kunde have gjort fælles Sag med dem, deels omtales Varbelger-
fejden som om den var i alt for friskt Minde til at ligge to Aar tilbage. Tiden for Tilbagerejsen, 1192,
passer ogsaa netop paa det nærmeste Tidsrum efter Richards Afrejse fra det hellige Land (9 Oct. 1192),
da der endnu var flere Englændere tilbage, som ofte laa i Klammeri med de Indfødde. — Af den Om-
stændighed, at Aage, Stig Hvides Søn, som ovenfor viist, var en Systersøn af den 1182 afdøde Kong
Valdemar, skulde man slutte, at Galfrid Vinisauf (Iter Hieros. I. 31, Fells Udg. S. 271), mener just ham
saavel som hans Ledsagere, hvor han blandt de Fyrster og Høvdinger der kom til Akre, ogsaa omtaler
en Frænde (nepbs) af den danske Konge saavel som nogle danske Magnater med 400 Daner. Thi det
synes utvivlsomt, at Galfrid her netop sigter til det ovenfor beskrevne Tog. Rigtignok kommer man da
ved første Øjekast i Forlegenhed med Tiden, da det synes som om Galfrid henfører alle de opregnede
Mænds Ankomst til 1189, da Belejringen begyndte. Men man maa antage, at han her kun har udtrykt
sig skjødesløst, idet han paa eet Sted opregner alle dem, der efterhaanden indtraf, endog efter Belej-
ringens Ophør. Der kan nemlig ej sigtes til hine Danske, der, som oven anført, tidligere droge hjemme-
fra, thi deres Antal udgjorde med Frisernes og andre nordiske Folks 10,000.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
