Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214 SVERRE SIGURDSSØN
udhvilet sig her en Stund, og anskaffet sig det fornødne til at fortsætte Rejsen,
fragtede de et Fartøj, for at tilbagelægge den øvrige Deel af Vejen til Søs. De
maatte ogsaa paa denne Fart døje meget ondt, deels formedelst Vinterstormene,
der oprørte Havet, deels ogsaa ved Skibsfolkenes Uredelighed og Sørøveres An
greb. Endelig kom de til det hellige Land (1192), men kunde ej faa deres Lyst,
at kæmpe med de Vantroende, tilfredsstillet, da Kong Richard af England
netop havde sluttet sin bekjendte treaarige Fred eller Stilstand med Saladin (7de
Septbr. 1192). Herved opnaaede de dog igjen den Fordeel, over hvilken de glædede
sig saare, at de uhindret kunde besøge de hellige Steder, skjønt det gjorde dem
usigeligt ondt, at see de christne Fanger i Jerusalem trælle i Lænker under Hugg
og Slag for de Vantroende. Men saasnart de i Jerusalem havde forrettet deres
Andagt ved den hellige Grav, maatte de strax forføje sig ud af Byen, og gjorde,
under Bedækning eller snarere Opsyn af en Deel saraceniske Tropper, det for Pile
grime sædvanlige Besøg til Jordan, hvorved de lede meget af Hede og Tørst.
Derpaa vendte de tilbage til Akre, hvor de havde en ny Fare at beståa; der var
nemlig opstaaet en heftig Strid mellem Grækerne paa Stedet, og de efter Kong
Richards Afrejse tilbageblevne Englændere1. I den Tanke, at de tilbagevendende
Pilegrime vare Grækere, vilde Englænderne gribe og aflive dem, men fik dog i
rette Tid Fejltagelsen at vide, og lode dem fare. Efter nogen Tids Ophold i Akre
tiltraadte de Tilbagerejsen, da de formedelst Freden intet mere havde her at
gjøre. De toge forskjellige Veje. Nogle sejlede til Apulien, hvorfra de over Land
begave sig til Rom, og videre nord over. De øvrige lagde derimod Vejen over
Constantinopel, hvor Kejseren, Isaak AngduSy tog vel imod dem, og søgte ved
Gaver og andre Venligheder at overtale dem til at forblive i hans Tjeneste; men,
heder det, Længselen efter deres Hustruer, Børn og Frænder afholdt dem fra at
modtage dette Tilbud, og da de havde beseet sig efter Ønske i Kejserstaden,
droge de bort, eskorterede af Væringer, og forsynede med Passe under det kejser
lige Segl. Efter en kjærlig Afsked med Væringerne ved Grændsen droge de igjen
nem Ungarn, hvis Konge, Bela 111, og Høvdinger modtoge dem venligt, til Tydsk
land, og derfra hjem2. Om Ulf af Lauvnes i det hellige Land eller paa Hjemrejsen
1 Denne Strid angives i Beretningen om Toget som opstaaet «mellem Grækerne og Englænderne,
som det hed, formedelst den Fornærmelse, Kongen af England have tilføjet disse (nemlig Grækerne) paa
Sicilien». Det er imidlertid, hvad ogsaa Wilkens mener, (Gesch. der Kreuzziige IV, 582, Not. 168) højst
tvivlsomt, hvor vidt de nordiske Pilegrime her have opfattet eller erfaret Forholdet rigtigt. Sandsynligere
er det, at Striden eller Slagsmaalet var en af de hyppigere, der forefaldt mellem Englændeme og de Ind-
fødde.
1 Profectio Danorum in terram sanctam, udgiven først af Kirchmann i Liibeck 1684, siden af Suhm
i ste Bind af Langebeks Scriptt. Rer. Dan. Tom. V. S. 341—362. Tiden, naar denne Rejse blev foretagen,
angives ikke i Skriftet selv, men man kan af de enkelte Omstændigheder, som lejlighedsviis anføres, med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
